Virksomhedsobligationer er obligationer, som i modsætning til stats- og realkreditobligationer bliver udstedt af virksomheder. Du løber en større risiko, når du investerer i virksomhedsobligationer, men til gengæld kan du opnå et højere afkast, hvis du ved, hvad du laver. Læs mere her.
Virksomhedsobligationer kan give et højere afkast
Virksomhedsobligationer går også under betegnelsen erhvervsobligationer, og det er en type obligationer, som i korte træk bygger på det samme princip som stats- og realkreditobligationer. Forskellen er dog, at det i modsætning til førnævnte obligationer er en virksomhed, som udsteder obligationerne.
Når du investerer i virksomhedsobligationer, låner du i princippet penge til den virksomhed, som udsteder obligationerne. Til gengæld for dit lån får du løbende rentebetaling samt en potentielt større kursgevinst, hvis det viser sig, at virksomhedsobligationen stiger i værdi. Læs mere om det her.
Højere risiko betyder højere afkast
Som udgangspunkt kan du forvente, at du opnår en større rente, fordi der er større risiko forbundet med at investere i virksomhedsobligationer. Samtidig bliver renten højere, desto større usikkerhed der er omkring, hvorvidt den pågældende virksomhed rent faktisk har mulighed for at betale pengene tilbage igen.
Selvom der er en større risiko forbundet med at investere i virksomhedsobligationer, så betyder det imidlertid ikke, at du bør undgå dem. De kan være et attraktivt supplement til din portefølje, hvis du i forvejen investere i andre typer af obligationer, værdipapirer eller aktier. På den måde kan du sprede din risiko.
Hvilke virksomhedsobligationer bør jeg investere i?
Hvis du vil investere i virksomhedsobligationer, så er det vigtigt, at du ikke bare vælger de virksomheder, som du synes lyder interessante. I stedet skal du undersøge, hvordan virksomheden har det i forhold til sit regnskab og fremtidige betalingsevne. Det er nemlig væsentligt, at du har mulighed for at få dine penge igen på sigt.
Der vil være højere afkast forbundet med at investere i en konkurstruet virksomhed, fordi udstedelsen af obligationer vil være en manøvre, virksomheden tager i brug for at redde sig selv, og dermed er der en større risiko forbundet med denne type investeringer. Du kan derfor risikere, at du ikke får dine penge igen, og det betyder, at du får højere renter.
Du bør derfor altid starte med at foretage en grundig analyse af den pågældende virksomhed, før du beslutter dig for at investere i den. Det vil give dig langt bedre muligheder for at vurdere, om det overhovedet er nogen god idé at investere i den til at starte med. Hvis der er lille sandsynlighed for, at du får dine penge igen, så bør du lade være.