Blog Detail

  • Home
  • Sådan holder du den perfekte firmajulefrokost

Sådan holder du den perfekte firmajulefrokost

For første gang i lang tid er vi ved at være tilbage ved normalen. Vi er tilbage på arbejde, vi kan shoppe uden mundbind og vi kryber ikke sammen hver gang vi hører et nys. Der har længe været mange ting, som vi ikke har kunnet; ting, som vi ellers altid glæder os til. En af de ting er julefrokosten. Den var aflyst sidste år, men det betyder bare, at den tager revanche i år. Så det handler om at gå i gang med at planlægge den i god tid, hvis du gerne vil være sikker på, at den bliver fed. Vi har her samlet vores bedste tips til, hvordan du holder den perfekte firmajulefrokost for alle dine medarbejdere.

Find det perfekte lokale

Det er ikke alle virksomheder, der har plads til at kunne holde firmajulefrokost på arbejdspladsen – og måske er det også meget godt. Det er nemlig en god idé med andre rammer, når man for alvor skal rystes sammen som kolleger og have det sjovt – og så bliver man heller ikke mindet om alle de arbejdsopgaver, der ligger og venter på ens bord. Der findes mange forskellige lokaler, der kan bruges til julefrokost, bl.a. forsamlingshuse – men det kan også være en god idé at afholde det på en restaurant. Det koster selvfølgelig lidt mere, men så skal man ikke tænke på særlig meget selv.

Få underholdningen på plads

Underholdning til julefrokosten er altafgørende for at aftenen arter sig som man ønsker. Der findes mange forskellige slags underholdning til firmafest, som man kan booke udefra. Det kan være alt fra sangere og bands til komikere og trylleri. Det hele handler om at finde underholdning, som alle vil kunne nyde og hygge sig med, så tag da medarbejderne med på råd, når du skal finde underholdning. De har helt sikkert nogle gode forslag, som kan hjælpe dig videre.

Husk mad og drikke

Uden mad og drikke dur helten ikke. Julefrokosten har en helt særlig menu, og den skal du helst holde dig til. Det er nemlig lige det, hvad folk forventer – og du får kun negative svar, hvis du ændrer på det. Øl, vin og spiritus er også en integreret del af en ægte julefrokost i Danmark, så den må der heller ikke spares på. Så hvis du gerne vil gøre medarbejderne glade, så sørger du for en lækker julefrokost-buffet og fri bar.