Vil du gerne matche din virksomhed med de bedste medarbejdere? Så kan det være, at headhunting er noget for dig. Headhunting er en rekrutteringstjeneste foretaget af professionelle headhuntere, som arbejdere dedikeret for at finde de bedste kandidater til netop din virksomhed.
Der er mange fantastiske fordele ved at benytte en headhunter til sin virksomhed, når man gerne vil finde potentielle medarbejdere. I denne artikel gør vi dig klogere på, hvad headhunting er og, hvordan det kan bidrage til at optimere din ansættelsesproces.
Et alternativt rekrutteringsforløb
Hvad gør man, når man gerne vil ansætte en ny medarbejder? Den traditionelle facon er at lave motiverende stillingsopslag og udgive dem på forskellige platforme som for eksempel Jobindex, Linkedin eller Indeed. I sådan et tilfælde vil man måske modtage flere hundrede ansøgninger fra potentielle kandidater. Det tager lang tid at bane sig vej igennem mails, CVer og motiverede ansøgninger for endelig at finde det rette match til stillingen.
Derefter tager det også tid at afholde indledende samtaler, jobsamtaler og ansættelsessamtaler, før man i sidste ende finder det rette match. Hele denne proces kan sagtens tage op til flere måneder. Hvis du gerne vil speede processen op, gøre den mere effektiv og udelukkende rekruttere værdifulde og dedikerede kandidater, så skal du bruge en headhunter.
Headhunting giver dig de bedste kandidater
Ofte vil en headhunter gå uden om stillingsopslagene, og kontakte den potentielle kandidat direkte. Derfor kalder man processen “at blive headhuntet”, fordi kandidaten bliver opsøgt af virksomheden og ikke omvendt.
Ofte sidder de potentielle kandidater allerede i en stilling i en anden virksomhed, og er måske ikke aktivt jobsøgende. For en headhunter gælder det om at sælge stillingen for kandidater, som er et godt match til netop din virksomhed. Arbejdet udføres med stor diskretion, så selvom personen allerede sidder i en anden stilling, så forgår alle samtaler med headhunteren fuldkommen fortroligt.
Et godt rekrutteringsforløb sparer dig penge
At ansætte en headhunter er naturligvis en udgift, som din virksomhed skal betale. Dog kan du i sidste ende spare gode penge ved at arbejde med en headhunter, da det kvalitetssikrer dit rekrutteringsforløb. Din virksomhed kan ende med at tabe flere hundrede tusinde kroner, hvis for eksempel I får ansat den forkerte medarbejder til stillingen.
Nogle uengagerede kandidater siger stillingen op efter blot få måneder, og så står virksomheden og skal til at søge igen. Med en headhunter er I garanteret, at der udelukkende kommer dedikerede og troværdige kandidater til samtale, som virkelig brænder for stillingen. På den måde sparer du dig selv og din virksomhed for en masse potentielle fejlansættelse, som koster både tid og penge.