Vil du gerne have mere tid i hverdagen? For eksempel til en hobby, til din familie eller noget helt tredje? Det kan være svært at finde tiden til alt det, man gerne vil – men der er nogle enkelte ting, du kan gøre for at frigøre mere tid i hverdagen. Vi har her samlet vores bedste tips til, hvordan du kan få mere tid til det, der er vigtigt for dig.
Køb rengøringshjælp
Hvis der er noget, der er tidskrævende, så er det rengøringen. Det er nemlig et job, der aldrig helt bliver færdigt – for når du er, så skal du altid starte forfra, især når du har børn. Hvis man har det økonomiske råderum til det, kan det derfor være en god idé at købe rengøringshjælp én gang om ugen. På den måde er man godt dækket ind, og man skal ikke selv bruge en masse tid på at vaske gulv, gøre badeværelset rent og meget mere. Vi anbefaler her DLO Rengøringsservice A/S, som tilbyder både privat- og erhvervsrengøring i Kolding og omegn.
Køb dagligvarer på nettet
Det kan være meget tidskrævende at skulle ud og handle uge efter uge, især når man har børn på slæb. Du kan gøre det hele nemmere og spare en del tid ved blot at bestille dine dagligvarer online og få dem leveret til døren. Du skal så ikke bruge tid på at finde en parkeringsplads, finde alle varer og stå i kø ved kassen flere gange om ugen, helt uden at gå på kompromis med dine dagligvarer.
Spis rugbrød til aftensmad én gang om ugen
Madlavningen tager også en del tid – hver eneste dag. Det kan derfor være en god idé at indføre en ugentlig rugbrødsdag, så der i hvert fald er én dag om ugen, hvor du ikke skal stå i køkkenet lige efter du kommer hjem fra arbejde. Hvis der er økonomi til det, kan det også være en god idé at have en ugentlig takeaway-dag. Det er så to hele dage, hvor du ikke skal lave mad!
Bliv bedre til at udnytte ventetid
Der er generelt mange tidspunkter i løbet af ugen, hvor man ikke laver andet end at vente. Det kan f.eks. være, når man sidder i venteværelset ved lægen/tandlægen osv., venter på en ovn, der skal forvarmes eller sidder i busskuret og venter på bussen. I stedet for bare at kigge ned i din telefon og scrolle gennem Instagram, kan du bruge tiden fornuftigt ved f.eks. at læse en bog, svare på mails eller lytte til en podcast. Det gør ventetid til kvalitetstid.
Uddelegér, uddelegér, uddelegér
Der er ingen, der siger, at du skal gøre det hele selv – medmindre du selvfølgelig bor selv. Hvis du bor sammen med ægtefælle og børn, så handler det om at uddelegere arbejdsopgaverne. Når børnene er gamle nok, kan de f.eks. hjælpe med at dække bord, vaske op, lave deres egen madpakke og endda svinge støvsugeren. Derudover skal det selvfølgelig lige nævnes, at hvis du kun bor sammen med en ægtefælle eller kæreste, bør opgaverne altid fordeles ligeligt mellem jer.