Blog Detail

  • Home
  • Sørg for en god ferie – uanset vejr

Sørg for en god ferie – uanset vejr

Står du overfor at skulle holde ferie i Danmark med dine børn? Vejret i Danmark er ustadigt – også om sommeren desværre. Derfor kan det være svært at planlægge ferien og sommerens aktiviteter. I hvert fald hvis man lader sig begrænse af vejret. Her kommer tre gode råd til, hvordan I kan få en god sommer i Danmark – selv hvis det skulle blive uden meget sol. 

Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning 

Hvor tit har man ikke hørt det: Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Men på trods af, at man godt kan blive lidt irriteret, når nogen siger det til en, så er der dog også en sandhed i det. For mange oplevelser ville virkelig have været bedre, hvis man havde haft det rette tøj på. 

Står du overfor en sommerferie i Danmark, er det derfor vigtigt, at du har regntøj til børn. Ved at have noget solidt, godt regntøj til børnene, sikrer du nemlig, at I ikke behøver lade jer begrænse i jeres sommerferieaktiviteter af vejret. For det meste har børn faktisk ikke særlig meget imod regn, de kan endda synes, at det er sjovt at hoppe i vandpytter. 

Regntøj til børn er nødvendigt, hvis du planlægger en sommer i Danmark, for der kommer helt sikkert dage med regn. Men med børnene godt klædt på, behøver det ikke begrænse jer. 

Hav en backup plan klar

Selv med godt regntøj til børn, kan været blive for træls. Står det ned i stænger en hel dag, så er det måske ikke den bedste dag at gå rundt i den udendørs zoologisk have. Er vejret trods alt så træls, at selv regntøj ikke ville kunne redde dagen, så er det godt med en backup plan. Din backup plan er ikke noget, som du behøver involvere børnene i medmindre det bliver nødvendigt. Det er bare din egen sikkerhed for, at du – uanset vejret – vil kunne give børnene en god oplevelse. 

Udnyt regnvejret

Hvis du har mod på det, så kan du også vende regnvejret til noget positivt. Som nævnt tidligere er der for eksempel mange børn, der elsker at hoppe i vandpytter. Nogle børn synes også, det er sjovt at lege med mudder. Regn forandrer verden. Det gør græsset glat, og det skaber måske en gode rutsjebane i mudderet. Hvis du ikke er bange for beskidte børn, så vil de nok elske at komme udenfor, på trods af regnen, og slå sig løs. Iklæd dem regntøj og send dem ud i regnen, det synes mange børn faktisk er ret fedt.

Er dine børn mere til at forblive tørre og rene, så er det nu også ret hyggeligt med indendørs aktiviteter, mens det regner. Måske skal I bage pandekager og drikke varm kakao. Det er okay at tage en pause fra sommerdagene. Er det lunt på trods af regnen, kan det også være en ide at sætte sig under et halvtag og nyde regnen. Måske er der en bålhytte i nærheden, hvor I kan lave snobrød, mens regnen falder udenfor?

Regn er ikke bare et ærgerligt vejrfænomen – det kan faktisk blive ret hyggeligt, hvis man lige griber den an på den rigtige måde.