Blog Detail

  • Home
  • 3 gode grunde til at få juleudsmykning i butikken

3 gode grunde til at få juleudsmykning i butikken

Når det bliver jul, er det ikke kun en fest for forbrugerne. Det er så sandelig også en fest for butikkerne, hvis de formår at lokke kunderne ind! Og netop det at lokke kunderne ind er ganske essentielt, da julen er den tid på året, hvor mange butikker genererer størstedelen af deres omsætning.

Et af de midler, man kan tage i brug, når kunderne skal lokkes ind i butikken, er juleudsmykning. Det lyder måske simpelt, men der er 3 gode grunde til at få pyntet op i butikken.

Den gode stemning smitter

Når man pynter op til jul i butikken, kan det være med til at skabe en bedre stemning, og endda skrue ned for den julestress, som mange oplever. Det er vigtige ting, som kan være med til at rent faktisk skabe flere salg.

Forestil dig blot forskellen på at komme ind i en butik, hvor der er pyntet op ”fordi det skal man jo”, til en butik, hvor du kan mærke der er lagt kræfter i og gjort noget særligt for kunderne. Allerede her vinder man point hos butikkens besøgende, og kan man kombinere det med f.eks. velvalgt musik, der også sænker julestressen, så har man en god opskrift på at skabe et godt rum for kunden. Og føler kunden sig tilpas, jamen så stiger chancen også for, at der kommer lidt mere i kurven. Men som det mest vigtige, så skaber det en ekstra tålmodighed, som gør at kunden måske finder ro til at vente et par minutter længere på en ledig medarbejder, frem for at forlade butikken og søge hen til en konkurrent.

Det kan skabe opmærksomhed

Ude fra gågaden ser mange butikker helt ens ud. Det kan derfor være svært at skille sig ud fra flokken. Men også her kan juleudsmykning være med til at pirre til folks nysgerrighed. Det kan dermed være forskellen på, om kunden besøger din butik eller vader lige forbi den.

 

Det kan få kunderne til at blive længere

Er der en rigtig flot julepynt, god musik og et tålmodigt personale i butikken? Så bliver dine kunder gerne og snuser ekstra rundt. Det kan føre til flere impulskøb. Dermed stiger sandsynligheden for, at butikken oplever et godt julesalg. Kunden vil ganske enkelt føle sig godt tilpas og bruge mere tid på at undersøge varerne på hylderne.