For lidt tid siden havde Sean og jeg nogle dage, hvor energien var lidt off... det tror jeg er meget normalt i perioder, når man hver dag er sammen med sine børn, går op og ned af hinanden, skal lære dem hvad der er rigtigt og forkert, hvilke værdier der er vigtige og så er man bare ikke altid den aller sejeste i deres verden.

Og det kan jeg som mor ikke altid være alligevel!

Jeg er hans mor, og fordi jeg elsker ham højere end noget andet, så er det mit job at lære ham nogle af de ting som han syntes er mest irriterende. Det er jo mig, som skal guide ham, til at kunne indse hvis han er forkert på den, og bedst ville det være hvis han agerede medfølende, kan sige undskyld for sine handlinger og lære af sine 'fejl'. Det er så vildt hvor meget man skal guide og lærer fra sig, indimellem også ting jeg ikke selv er konge i at mestre. Det er ikke altid nemt. Men jeg kan sige jer en ting - Når man har haft en rigtig dum situation, og efterfølgende ser den fine tegning og søde ord hængt op på døren, så smelter mit hjerte og tårerne triller ned af kinderne. Jeg græder af glæde!!! Jeg ved nu mere end jeg nogensinde har vidst før - at være mor til mine to drenge - at selvom jeg måske ikke altid kan være den aller bedste mor (for vi kommer ikke fejlfrie) - så gør jeg det nu meget godt alligevel🙏

Sean skriver kun sådan et fint brev fordi han rummer medfølelse og empati, og han er ikke for stolt til at sige undskyld når han ved han fik sagt noget som gjorde mig ked af det. Og jeg ved som mor, at han er i den alder hvor han skal krydse lidt grænser og svare lidt mere igen end han har gjort før, fordi det er en naturlig del af hans udvikling. Og derfor bliver jeg bare lykkelig indeni og helt høj på følelsen, over hvor skøn et væsen han er. Den dejligste overhovedet. Jeg er så stolt af min store dreng, og jeg er så taknemmelig over den rejse og alle de mange ting han lærer mig, og udfordrer mig i som mor.

Jeg har virkelig mødt mange voksne mennesker på min vej, som har det svært - og er alt for stolte - til at kunne undskylde. De vil hellere vinde og have ret end at løse situationen og forstå den anden person. Derfor vægter jeg meget højt, at man kan rumme hinandens forskelligheder, og har medfølelse, er ærlig og har fokus på hvad der er vigtigt. Og det er ikke at have ret. Det er at skabe fred🙏


Tak min dejlige skat. Tak fordi du er ligesom du er ❤ jeg er så stolt af dig

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments