At undskylde, kan være en større befrielse end det fængsel du lukker dig ind i når du begrænser dig selv fra at sige det lille, men så vigtige ord. For selv om det bare er et ord, og selvom det er vigtigere, at handlingen det tager afstand fra ikke gentager sig, så er det en ekstremt vigtigt del af viljen til at erkende - og til at rykke sig. Der er så mange mennesker, der føler sig svage når ordet ‘undskyld’ slipper deres læber. I virkeligheden er det det stik modsat. Det kræver styrke og selvindsigt at have evnen til at snappe ud af en situation, at stå ved at man har lavet en fejl, indrømme det og lade egoet vige for viljen til at gøre det godt igen overfor det, eller de mennesker man har gjort ked af det.

En oprigtig og dybfølt undskyldning betyder så meget. Der ligger en kæmpe power i det lille ord, der gemmer på evnen til at genoprette og hele både i modtager og afsender. Første skridt til ikke at gentage sine fejl og dumheder, ligger vel i at erkende åbent, overfor sig selv og andre, at man har fejlet og dummet sig? Det er i min bog meget få ting der ikke kan tilgives, men tilgivelsen bliver så ekstremt meget lettere hvis man først er blevet bekræftet i, at der overhovedet er noget at tilgive.

Det er svært for mig at begribe, hvordan der er så mange forældre, der ikke lærer deres egne børn at sige undskyld. Det er jo dér det hele begynder! Det at være en god forælder handler vel ikke om, for enhver pris at beskytte sine børn. Det handler vel i bund og grund om, at udstyre dem så godt man kan til livet og give dem værktøjer, der gør dem i stand til, på bedste vis at navigere gennem livets op- og nedture, uden at slå sig for meget på vejen. Vi elsker vores børn lige højt om de så begår 500 fejl, men vi gør deres liv så meget nemmere ved at lære dem at give slip på stædigheden og trangen til at have ret bare for at have ret, ved at lære dem at sige undskyld – og mene det. Vi giver dem muligheden for en kæmpe befrielse. Og vi hjælper til at være med til at skabe fred i en verden, som har brug for det. Det handler om at kunne blive på sin egen banehalvdel og påtage sig sit eget ansvar. Og det handler også om at acceptere at modparten måske ikke er istand til det i øjeblikket. En undskyldning, hvis den er ægte, har ikke forventninger og venter derfor ikke forgæves på respons.

Kærlighedsforhold, venskaber og partnerskaber Jeg kender selv til mange kærlighedsforhold, venskaber og partnerskaber, der er gået permanent i stykker, fordi evnen og lysten til at undskylde har manglet hos en eller begge parter. Det er sørgeligt at være vidne til, hvordan den krampagtige holden fast på sin ret – om man så har ret, eller ej – kan smadre indbyrdes tillid og isolere folk fuldkommen fra hinanden. Og de største tabere i den sidste ende, er dem der ikke kan sige undskyld. Det er dem der ikke har rykket sig, ikke har kunne formå at komme videre fra en konflikt og som stadig sidder med alle de forsmåede følelser uden nogen steder at gøre af dem.

Det er en ekstremt vigtig social færdighed at kunne undskylde oprigtigt. Til gengæld kan den patroniserende, eller spydige undskyldning, eller dén efterfulgt af “men’er” og forklaringer, runge ligeså hult som stilheden gør hvis den slet ikke kommer. Vi har alle prøvet at få leveret en undskyldning ,der så tydeligt ikke har været oprigtig, og følt afmagten ved igen at føle os forurettede. Den dér: “jeg kan da sagtens undskylde, hvis du har brug for det, MEN…… - se det er ikke en undskyldning, det er nærmest det modsatte. Og det er i hvert fald bullshit! Mit råd er, at hvis man ikke kan levere en oprigtig undskyldning, så skal man øve sig og finde ind til det sted hvor sådan en kommer fra, inden man forsøger igen.

Det er fuldkommen uden betydning, hvor man er fra, hvilken situationen man er i, hvilken social klasse man tilhører, hvor mange penge man har på sin konto og hvor mange talenter og færdigheder man kan brøste sig af. Hvis man ikke kan sige undskyld, så lever man fattigt. Det er så frustrerende ikke at kunne slippe. Det er så dræbende for en selv, ikke at være i stand til at række ud, sige: “kan du tilgive mig?” - at turde risikere sig selv i det lille øjeblik, til man føler varmen ved at ens undskyldning rent faktisk bliver taget imod og den nærhed der kan komme efterfølgende at man har vist sit mod og sin vilje til at række ud. Forløsningen i at vide at man stadig er elsket, selvom man har været en klaphat. Og i forhold til det, der virker egoets kamp for at vinde, for at have ret og for ikke at erkende nederlaget ved at have fejlet, så småt og så umodent og konsekvenserne kan være så store, at det synes ubegribeligt at det andet kan være vigtigere – for nogen.

Indenfor alle religioner og trosretninger er nogen af de absolut mest betydningsfulde læringer, at være tilgivende og ydmyg. Alle fejler og alle bliver tilgivet. De fleste af os sårer ikke hinanden overlagt. Vi sårer hinanden i affekt, eller når vi simpelthen ikke tænker os om. Uanset hvad, så bliver vi tilgivet igen og igen. Og tilgivelsen er ligeså vigtig for en stærk karakter og psyke, som det at kunne sige undskyld. Når du undskylder, giver du dig selv mulighed for at fjerne skammen fra din handling, og slippe skylden. “Det var forkert af mig”, - “undskyld”, - “jeg er ked af hvad jeg gjorde og at jeg sårede dig”…., - Deri anerkender du din skam, og giver den du undskylder overfor, muligheden til at tilgive dig – og så er det hele væk.

Den ægte vinder er den som tør stå ved sine fejl - og tør sige undskyld! Jeg vil ikke lyde belærende, men hvis du er en af de mennesker der har svært ved at sige undskyld, eller måske slet ikke kan, så prøv at give dig selv den KÆMPE gave det er, for dig selv og for din omverden, at lære det. Du vil opleve hvor stor en befrielse det er og hvor meget dårligt der forsvinder som dug for solen, når undskyldninger bliver givet og modtaget fra rene hjerter.

Det kan hjælpe at nævne, hvad det er man selv mener man har gjort forkert og fremhæve det. F.eks: ‘Jeg ved jeg har svigtet dig fordi at jeg gjorde sådan og sådan’. ‘Jeg ved jeg ikke overholdte vores aftale, og efterlod dig alene med….. – og lad for Guds skyld “men’erne” og dine forklaringer på hvorfor ligge. Bare undskyld for det du har gjort, intet mere , intet mindre. Hvis du har med en ligesindet at gøre, så kommer der sikkert noget lignedne retur og så er alle sat fri og kan komme videre.

At leve med en person som aldrig vil tilgive eller indrømme sine fejl og handlingere kan være det mest ødelæggende og dræbende. Det er ekstremt svært, at leve med mennesker der ikke er i stand til at påtage sig følelsemæssigt ansvar for andre. Det kan føles som en skruetvinge for begge parter og det er en ekstremt svær og manipulerende måde at omgås mennekser man er så tæt på. Hvis der skal være fred i hjemmet, så skal nogen sørge for forsoning og hvis kun én af parterne er i stand til det, så kan der hobe sig så meget utryghed op og balancen forskydes så meget, at det menneske, for hvem det er svært at sige undskyld, er blevet så vant til aldrig at skulle række ud, at vedkommende isolerer sig mere og mere og at det bliver sværere og sværere at mødes på midten. Den ægte vinder er den som tør stå ved sine fejl, tør sige undskyld, erkende sine knap så flatterende sider og lade den magt de har over én, smuldre ved at turde se det i øjnene. Den ægte vinder er den som udtrykker sin empati og forståelse og værner om deres egne relationer. Forhold er noget vi er i sammen. Værn om dine forhold ved at lær at sige undskyld. Det er SÅ nemt når du først er kommet forbi frygten og så befriende for dig selv – og du skal sgu nok blive tilgivet.

Af Saseline

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments