Jeg har ikke haft en hel ‘normal’ opvækst. Ment på den måde at med min mor er Malaysisk, Indisk og Indonesisk, og en dansk far, har vi haft mange baser som vi har kaldt vores hjem. Næstved, Århus, København, Kuala Lupmpur i Malaysia og utallige mange adresser. Når jeg idag tænker på hvordan mine forældre aldrig har været bange for at rykke teltpælene op og flytte til en anden by eller land, med 4 børn i baggagen, kan jeg syntes at de var for seje og beundringsværdige. For det er ikke bare lige sådan at gøre den slags! At turde gøre det, uden et safety net, og bankkontoen fyldt med penge er en ting. Men vi havde ikke mange penge, men min far var ikke bange for at arbejde - uanset hvad det var for et slags job, så skulle han nok gå ud og sørge for at tjene penge til at brødføde sine børn og passe på sin kone. Min mor passede altid på os, så vi følte os trygge og samlet. Hun var uden tvivl familiens samlingspunkt, en rigtig stærk mor.

Min barndom har været et eventyr til tider. Det var ikke en traditionel opvækst. Det var aldrig, som alle de andres. Dengang forstod man det jo ikke, men idag har jeg stor respekt for det mine forældre gav os; En masse uforglemmelige oplevelser….

I dont think i had a ‘normal’ childhood. I mean it in a positive way though;) My mum who is Malaysian, Indian and part Indonesian, and my father who is Danish, growing up in a family with 3 siblings, we never had a base longer than a few years. We moved around - and i mean a lot, kind off like gypsies do, in different towns and countries and many different adresses.

When i think about now, how my parents managed to do what they did, with four kids with them, daring to move our whole life, i have loads of respect and admiration for them. thats not just something you do with a blink of an eye, thats something that takes a lot of guts. One thing is doing it alone, another doing it with your girl/boyfriend, but moving with KIDS is a completely different story. My dad was never afraid to get work, no matter what work, he made sure of taking care of his wife and family. We weren’t rich, but we never missed anything. We had everything we needed, and we had a strong loving mum who took good care of us, when daddy left the house to hunt;)

My childhood has been an adventure. It wasn’t a traditional upbringing. It was never like anyone else. Back then i never thought about it, but thinking back on it now, i definitely see the whole picture differently. My parents always gave us a lot of unforgettable memories.

This is my my grandmothers house, where i was born on the floor💕

Hvorfor det er så vigtigt for mig at rejse…?

Jeg rejste rigtig meget i min barndom - både i europa, men også i Asien. Vi prøvede dengang jeg gik i 5. klasse at beslutte os for at flytte til Malaysia i nogle år, gå på lokalskole hvor de talte Malaysisk og jeg ingenting forstod og opleve en hel anden hver dag. Efter nogle år, hvor vi følte os som lokale malay’er, vendte vi retur igen til Danmark. For nu skulle vi hjem og prøve noget nyt - igen;)

Så det er der jeg har det fra.. Mine forældre, og deres behov for ikke at stå stille i livet og leve et almindelig 8-16 liv, men istedet for tage nogle chancer, turde tro på det, fejle og tabe nogle gange, men i sidste ende stå som vindere, fordi vi igennem livet havde flere oplevelser i bagagen end gennemsnittet:)


So why is it so important for me to travel?

I travelled more than the average growing up - in europe and asia. I remember in the 5th grade, when we decided to move to Malaysia, go to a local school where they spoke Malay which i did not understand at all, and experience a completely different day to day life. It could have been a culture shock, but it wasn’t, it was an adventure, because my parents made it so. We felt safe and secure, and took it all it with a smile and positive outlook.

SO i think they gave it to me: my parents. They had a need of not sending still in life, just because they had us kids, didn’t mean their adventures had to stop. I love how they turned every challenge into something they could and would overcome, they weren’t afraid of loosing, cause they knew they would stand up taller. Its even more admireable, knowing they didn’t have a bank account full of money either.

I en tidlig alder med SOAP, rejste jeg verden rundt med min søster i nogle år. Og så rigtig meget af verden, som kun gjorde mig endnu mere nysgerrig på at ville opleve og opdage. De efterfølgende år, inden jeg fik børn, rejste jeg konstant, sagde ja til alle muligheder som gav mig en oplevelse, og tog mig hele tiden på en de-tour i livet - og en tom pengepung, men det gjorde mig intet så længe jeg konstant blev fyldt op med min dosis rejseoplevelse.

When i entered teen, I travelled the world for years with my sister in SOAP. That made me really curious of how much this world has to offer us, how many places i could actually visit and get something from. It didn’t make me feel exhausted and that i had seen what i needed to, it made me feel even more curious on traveling life. I ended up saying no to 8-16 jobs, for experiences that would take me somewhere and make me no money whatsoever. At then i found out how addicted i actually was.

Jeg kan både respekterer og misunde de mennesker som ikke har den craving, som ikke mærker behovet om at rejse. Som måske er bedre stillet, har en opsparing og har gået i flere års skole, med lang uddannelse og et vigtigt job. jeg har intet af det. Jeg har kun livets skole, som har for det meste haft omdrejningspunktet om flere eventyrer. Og jeg syntes der er mange vigtige læreinger i livet når man rejser. Man lærer sig selv bedre at kende, og ikke mindst andre kulturer, mennesker, religioner og opdagelser, som man ikke bare skal læse sig til, men skal opleves - lidt ligesom jeg har det med kærligheden til mine børn. Det kan ikke forklares til en kvinde som ikke er mor, kun andre mødre forstår den kærlighed man rummer til dem.

Hvis nogen kommer til mig med et tilbud om en stor check og et fast kontor og 9-17 job - eller en rejsemulighed hvor man ikke tjener andet end oplevelsen, så ser du mig takke ja til sidstnævnte. Det er hvad jeg altid har gjort, og som jeg nok altid vil gøre. Jeg er afhængig af mine eventyrer, mine rejseoplevelser, og jeg kan ikke bare tage hjem til Danmark og slå mig ned, uden at have en anden - fremtidig - oplevelse på tegnebrættet, klar til at blive arrangeret.

I can get jaloux somehow, when i meet people, who just love their lifes, with their steady job and routines, and their 1-2 travels a year. They dont crave more, or maybe they dream about it, but its not a necessity. 1-2 travels a year would kill me, seriously. I just had that because i was pregnant with Dexter, Sean in school and after Dexters birth, he was more sick than well, so it kinda made me stranded in the house, taking care of his well-being off course. But it also made me depressed staying in the house for Such a long perioud!

Even though i dont have a long and good education, i still feel that i have already lived an important lesson in life; my travelling makes me good at talking with strangers, getting along foreigners, learning and having respect for regions, and for cultures far away from my own. There are so many things you get from traveling, and one of the best are how well you get to know your self.

If i got offered a job with shit loads of money but a 9-5job with no possibility of travelling against a job where the pay would be the travel, and no money, I would choose that. Cause I live when I travel, and I'm addicted to the high that I get from my adventures around the world..

Nu er jeg mor til 2 drenge, og jeg er ved at gøre dem godt rutineret i at være globetrottere. Sean er fuldstændig rejse syg som jeg. Han lever for vores rejser, og bliver oprigtig ked af det når vi nærmer os hjemrejsen. Jeg sørger altid for at Sean får terpet lektier, og læst bøger på vores ture, og det er kun fordi at han er så godt med i skolen at det kan lade sig gøre, og det ved han også godt, så derfor er han flittig til skoleopgaver - og i timerne. Dexter er en anden dreng, når vi rejser. Han lever og er tusind gange nemmere på en solferie, end når vi er hjemme. I Danmark er det som om han ikke rigtig trives på samme måde, altså selvfølgelig er han veltilpas, men han er bare mere glad i solen - og jeg tror de begge har arvet min rejse-afhængighed.

I'm a mummy of two boys, who already are world travellers. I've already made my oldest boy already addicted to travelling. He lives for adventures, loves it almost more than i do, haha... He gets so sad everytime we have to pack our bags and start heading home. It's important for me that he is doing all his homework + more, so we read alot and make sure that he makes everything he's supposed to in school, if not we wouldn't be able to travel as we do. My youngest boy Dexter, loves traveling too. I can feel such big difference with him, from when we're home, then when we're out and about. He loves adventure, and he needs something to happen as well. So i just know, they're both happy campers when we travel;)

Vi er lige kommet hjem fra Barcelona igår, og nu skal kufferterne tømmes, sorteres og ordnes. Vi har haft en dejlig tur, med min ‘ny-moderne familie’ - mine to drenge, deres fædre ( ja, dem begge to), vores aupair og jeg;)

Det varer heldigvis ikke længe før vi tager på vores næste oplevelse. Meningen var Sean og jeg skulle på noget arbejdsrelateret til sydamerika - men det er endnu engang blevet rykket for nu. Øv, men det er ude af mine hænder. Der er nogle ting som praktisk og lovmæssigt skal falde på plads før vi kan tage afsted. Vi kan glæde os til det sker, men indtil dagen kommer, må vi planlægge vores egen næste rejse. Jeg ville rigtig gerne rejse i påsken - der er jo ikke så længe til - og der tænkte jeg at turen kunne gå til Sydafrika, det bliver noget med noget oplevelse i Cape Town og måske på Safari. Men det skal planlægges og tilrettelægges. Og billetterne dertil skal heller ikke være svulmende dyre, for så kan det ikke lade sig gøre for os, så jeg må snart igang med at booke rejsen;) jeg krydser fingre!

We just arrived from Barcelona yesterday, and i need to sort out all the suitcases. There's a lot when traveling with kids, but you get good at it;) We had such an amazing trip with my modern family aka my boys, my baby daddy's ( yes both of them) our aupair and myself.
It won't be long before we're hopefully jetting off again on an adventure. We were supposed to go to south america, but we're waiting for things to fall into place - some legal papers to go through - before we can go. And as it is work related its out of my control. But I'm thinking to travel over easter, and im thinking we could travel to cape town and maybe on a safari. It all depends on how much the plane tickets will end up with. So i have to look into that asap;)

Jeg ved godt nogle nok tænker at jeg er skør, eller ikke lever et normalt liv - og ja det vil jeg give jer ret i - men det er kun fordi jeg har brugt 20 år af mit liv på at bygge det op jeg nu har Idag - jeg har jer som gider læse om mit liv, børn og rejser - det er faktisk pga af jer at jeg kan leve som jeg gør, så TUSIND tak for det🙏

Derudover er jeg så heldig også at ha teamet op med mit agent bureau SMAC som hjælper mig med kampagne samarbejde på min blog og instagram - man kalder vores slags for 'Influencers' og det er SÅ fedt at det kan lade sig gøre at jeg kan leve som jeg gør pga det. Jeg har også samarbejde med et firma, som hjælper mig med at booke rejserne, hvor jeg betaler et lidt mindre beløb end andre, pga jeg skriver om stederne, tager billeder og viser frem på instagram og blog, så derfor jeg og andre bloggere kan rejse som vi gør;) Så det bliver både arbejde og ferie blandet sammen i en, bare en meget privilegeret job af slagsen;) Og tro mig, jeg værdsætter det helt vildt🙏


I know some of you must think that i dont live a normal life, that my life is very privileged, and i do agree. I get to live my life as i choose to, cause i built up this life over the past 20 years. It's because of my blog and instagram, because of all of you following me and reading this, that i get to live as i do. so thank you for that.
On top of that i could do this without my agent SMAC, who makes sure that campaigns keep coming in every month, at also with a company who helps me with my travels. I get to pay much less than normal, because i write about it on my blog and instagram. LUCKY ME. I am so grateful for my life🙏❤

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments