Så er jeg tilbage med nogen af mine absolutte yndlingsprodukter. Hvis du er ligesom jeg, så svinger det meget i perioder, hvad der lige gør det for én - og det her er altså blandt de produkter, der giver mig aller mest optur lige pt. :)

Jeg er en sucker for olier, og jeg elsker at smøre mig ind - from head to toes - for det giver simpelthen så meget fugt, og det ka jeg mærke at min krop har brug for i de kolde perioder. Denne her olie fra Rudolph Care, er virkelig nærende og drøj, der skal ikke særlig meget til at kroppen bliver silkeblød. Den indeholder en skøn blanding af Jojoba olie , sød mandel olie, frugt olie og nødde olie, - en blanding som jeg er blevet helt vild med og som jeg bruger dagligt.Den er let i duften, og så føler man heller ikke at kroppen er olieret, da den absoberes meget hurtig. Den er selvfølgelig mærket med Ecocert, og naturligvis bruger Andrea kun de bedste råvarer. Absolut en ny favorit på beauty hylden, og som gør mig nysgerrig på at prøve flere af hendes produkter

Jeg startede med natcremen fra Peter Lamas, og har aldrig før været så glad for et resultat som den, så da jeg skulle bestille en ny, kom jeg til at falde over de her to produkter. En facial cleanser og facial scrub. Det er jeg glad for jeg gjorde, endnu en afhængighed, som på den ene side er lidt irriterende, på den anden side, kommer man op i alderen og stadig ikke tager brug af diverse skønheds behandlinger som fillers og botox, så må man gøre sit på den naturlige måde.  Produkterne fra Peter Lamas er økologiske, og er et stort hit i USA. Vi har også danske forhandlere herhjemme, og så er det lige blevet en smule nemmere for min afhængighed;)

Jeg er godt igang med at prøve en del produkter fra Karmameju, som er nogle virkelig gode produkter. Som jeg har nævnt før, så er jeg vild med hele deres visuelle udtryk, og så er det bare et must at indholdet kan leve op til det, og det kan det 100%. Denne her Balancing Hydro Mist giver både et frisk awakening, og så tilføjer den ansigtet fugt. Den kan bruges både før og efter ansigtscreme, men også i løbet af dagen, når man lige trænger til det. Jeg skal på ferie i januar, og den skal helt sikkert med i toilettasken.

Ghd står for absolutte Rolls Royce, når det kommer til stylingjern o.lign. Jeg har længe manglet et nyt glattejern og jeg er LYKKELIG for det her nye. Den helt store forskel på Ghd's jern og andre er, at der er 6 varmelegemer på selve pladen. Dvs varmen bliver fordelt jævnt på hele håret. Mange glattejern har kun varmeelement i bunden og det vil sige, at det hår der er tættest på håndtaget bliver brændt og det hår der er i enden af jernet er svært, at få stylet ordenligt. Det er HELT vildt så stor en forskel det gør med et ordenligt jern (høhøhøhø) For S&%€% jeg er glad for det her :)

PUKKA er et fantastisk brand (læs evt. mere om dem HER) Og det her kosttilskud er min "vitaminpille". Når jeg har dage hvor jeg ikke får nok grønt indenbords, så ved jeg, at Clean Greens nok skal sørge for mig. Og så bruger jeg altså dette potente pulver på en lidt utraditionel måde. Jeg synes det kan være rigtig svært, at finde en ansigtsscrub der exfolierer nok uden, at skrabe huden på en ubehagelig måde. Så de er ofte enten for skrappe, eller ikke effektive nok til min smag. Jeg bruger Clean Greens som scrub. Blander det op med en lille smule varmt vand og bruger pastaen som scrub. Jeg lader den derefter sidde i ansigtet, som maske. Jeg har selvfølgelig ingen dokumentation for, at det skulle være enormt godt, men min hud føles FANTASTISK bagefter. Så det er sådan en lidt two-in-one ting, den her.

Jeg har rimelig meget fokus på mit hår pt. Jeg synes det kan være rigtig svært, at finde shampoo og balsam, der er både øko/rene og, som samtidig efterlader mit hår ligeså fyldigt, blødt og skinnende, som "de giftige" ;) - Men det synes jeg i den grad John Masters produkter gør. Jeg ELSKER duftene, som dufter af hvad de er; Rosmarin, pebermynte osv. Og det, at der er pebermynte i balsamen giver den skønneste lille tingling i hårbunden og køler på den dejligste måde. Det er virkelig lækkert. Jeg kan varmt anbefale den her serie.

Det var bare lidt tips til lidt lækker pampering henover julen :)

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments