Anja Ringgren Lovén er kvinden bag projektet DINNødhjælp - og samtidig en af de sejeste kvinder jeg har hørt om. Jeg var en af de mange som så hende første gange da DR viste en dokumentar serie af hende, hvor man som seer fulgte hendes rejse til Afrika for at redde heksebørn. En meget stærk kvinde, med en farlig mission. Men hun kom under huden på mig med det samme, hendes ildsjæl skinnede igennem, og hendes gå på mod og styrke er en sjældent karakter. Jeg har kæmpe respekt for det arbejde hun gør, og for den kæmpe forskel hun gør i verden.

Anjas rejse startede i 2011 da hun sagde sit job op som butiks medarbejder for at tage til Afrika, hvor hun lavede velgørende arbejde i 3 måneder. I Afrika oplevede hun en ekstrem fattigdom og sult, som hun ikke kunne få ud af hovedet igen. Derfor besluttede hun sig for at gøre noget ved sagen og startede derfor nødhjælpsorganisationen DINNødhjælp . Anja sætter fokus på at hjælpe de afrikanske børn som bliver anklaget for at være hekse.

I januar 2016 fik Anja verdensomspændende omtale da hun lagde billeder fra en redningsmission op på Facebook. Medier fra hele verden ville fortælle historien. Billederne viste Anja redde en 2-3 årig dreng, som af sin hjemby var anklaget for at være et heksebarn og udstødt hjemmefra. Drengen var meget undervægtig og vejede kun ca. 3,5 kg selvom han burde have vejet omkring 15 kg. Hun kaldte drengen Hope og i dag lever han et sundt liv på DINNødhjælps børnehjem.

I slutningen af 2016 blev Anja udnævnt til den mest inspirerende person i verden af det østrigske blad OOOM. Og det forstår man jo virkelig godt! Køb HOPE T.shirten her

Anja er et inspirerende menneske - hvis bare vi var flere som hende - og derfor støtter jeg op om at få reklameret lidt for denne fine T. shirt, hvor 50% af overskuddet går til Anja og børnene i Afrika. Vi kan hjælpe hvis vi vil, og Modström har gjort det lettere for os. For hver sæson designer Modström en charity t-shirt og donerer 50% af overskuddet til DINNødhjælp. Køb T.shirten her

FAKTA OM DIN NØDHJÆLP

DINNødhjælp er en frivillig, velgørende organisation stiftet af Anja Ringgren Lovén.

100% af alle donationer går til velgørende formål.

Det primære formål er at yde støtte til verdens fattigste og mest forsømte børn, og give dem et mere værdigt liv.

DINNødhjælp fokuserer på at stoppe beskyldningerne om heksekraft mod børn, da dette er et voksende problem i flere Afrikanske lande.

DINNødhjælp bestyrer et børnehjem i Nigeria som hedder African Children Aid Education and Development foundation.

Alle donationer bruges til at give de 38 børn på børnehjemmet en barndom hvor basale behov opfyldes.

DINNødhjælp er i gang med at bygge et center for uddannelse og sundhed som vil stå klar i sommeren 2017.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments