Her forleden var min gode veninde irriteret på sin mand. De havde været ude og spise en middag, og hun bemærkede at han flere gange kiggede på en anden pige som sad skråt over for deres bord. Nu skal det lige siges, at min veninde og hendes mand elsker hinanden højt og, at hun ingen grund har til at frygte at han løber afsted med en anden kvinde. Men altså, hun beklagede sig til mig, over hvordan hun flere gange har oplevet at han kigger efter andre. Hun fik jo selvfølgelig ødelagt aftenen ved at konfrontere ham da de var kommet hjem, og han havde ingen anelse om hvem hun mente, eller et bud på hvorfor han skulle ha kigget efter en anden. Som han huskede det, sad der en ældre dame, men andet mindedes han ikke. Og slet ikke, at han skulle ha kigget 'hungrende' eller nysgerrigt på hende. Som han sagde: "Jeg har jo verdens smukkeste kone, så hvorfor skulle jeg sidde og kigge efter hende, eller andre piger for den sags skyld"? Nå men, det er altså en episode, der i hendes virkelighed, er sket flere gange, og det har irriteret hende så meget, at det altså sidst endte i en kæmpe diskussion.

Og så er det jeg tænker: Det har de fleste af os piger prøvet at føle. Sommeren titter frem, alle kvinder er mere letpåklædte, de smukke ben og maveskind bliver vist frem. Mange af os har også prøvet den modsatte model, hvor en mand vender sig om efter en på gaden, mens deres kæreste går ved siden af dem. Jeg selv kigger altid kvinden i øjnene, bare lige for at der ikke skal være nogen forkerte opfattelser. men det er stadig en vildt akavet situation.

Da jeg var yngre kunne det virkelig sætte mit pis i kog, når en kæreste kiggede efter andre kvinder. Nu - not so much... Jeg tænker det er naturligt at kigge efter smukke ting og mennesker. Og altså, det skader jo ikke at kigge. Men alt med måde. Det der med at vende hele hovedet, så nakken bliver drejet af led, er måske liiiiige i overkanten når jeg er ved hans side. Men kigger han mens jeg ikke er der (og det gør han 100%), - det kan ikke hidse mig op. Den gamle dér om, at samle appetit ude, men spise hjemme, den er helt fin med mig. Man skal ha lov til at kigge, man skal have lov til at snakke med andre piger og flirte en lille smule - til en hvis grænse - altså uden det misforstås og en anden kvinde får en idé om, at hun har en chance med min mand - der går MIN personlige grænse. Men piger, mænd vil altid kigge efter andre kvinder, det betyder ikke de ikke elsker dig, de kigger bare - hun er jo lækker! Hun har lange stænger, eller gode bryster, eller har bare en enormt attraktiv "udstråling" ;) Kvinder er jo gude smukke og jeg kan sgu godt forstå hvorfor de bare ikke kan lade være. Så stop dig selv, og spar jer for unødvendig diskussioner - du alligevel aldrig 'vinder'. For han ved muligvis ikke engang, at han kiggede efter hende... Prøv se denne video jeg har fundet, det er perfekt beskrevet. - Og jeg sendte naturligvis min veninde videoen, så hun lige kunne tænke en ekstra gang inden hun næste gang gør et stort nummer ud af det og ødelægger endnu en datenight med hendes mand - som forguder hende.

Af Saseline

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments