Et kulfilter virker fantastisk til at fjerne pesticider, tungmetaller, klor, og andre partikler ned til ca. 0,5my i dit postevand. Bor man i en ældre ejendom kan de gamle vandrør godt afgive smag og partikler til vandet. Vi har selv brugt kulfilter kander i tre år nu fordi vi syntes at vandet smager bedre og virker"blødere" og renere. Indtil videre har kun en eneste af mine gæster ikke kunne smage forskel ved en blindtest (og jeg har ham lidt mistænkt for, at han snød, for han er den evige pessimist og synes jeg lever under en sølvpapirshat... Hæhæhæ)

Filteret reducerer ikke kun kalk i drikkevand, men forlænger også levetiden for kaffemaskiner, strygejern, elkedler og flaskevarmere. Jeg har INGEN kalkaflejringer på f.eks. min Nespresso maskine.

Jeg er ikke fan af kildevand, da det ingen mening giver for mig, at betale mere for en liter vand end en liter diesel, flaskerne belaster miljøet og mange af dem skulle angiveligt afgive giftige stoffer når de bliver udsat for varme. Så jeg sværger altså til filterkander, som er et godt alternativ til kildevandskøb da vi her i DK heldigvis (stadig) har rent drikkevand. Vi har rent, men også meget hårdt postevand. Ved "blødt vand" forstås vand, som er stort set fri for kalk og at blødgøre med en filterkande er en stor fordel her i Danmark hvor kalkindholdet i vandet er ret højt - og det er altså ikke den gode slags kalk, som vores kroppe har brug for - tvært imod :)

1 filter rækker til filtrering af ca. 150 liter vand alt efter orginal hårdhed. I Københavns området kan et filter normalt strække til ca 80 liter. Andre steder noget længere. Det varier som sagt med hårdheden af det vand man filterer.

Der findes forskellige kander på markedet og de fleste af dem er virkelig ikke særligt kønne, men stelton har lavet en, som er sådan ok pæn...

 Dafi kanden - nok den mest kendte... 
   Brita kanden. Også ret udbredt...

Kanderne koster et sted mellem 300 og 450 og der følger filter med ved køb. Jeg har altid ekstra filtre liggende, for det er sådan noget jeg hurtigt glemmer at købe. I vil ikke fortryde det, hvis I køber en kande. Jeg synes at ufiltreret postevand virker beskidt i svælget - og så er der selvfølgelig den forlængede levetid på køkkenmaskinerne også.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments