Den 6 februar tog jeg årets første udfordring - nemlig at jeg skulle holde op med at ryge - og det syntes jeg er gået ret godt, for jeg er nu her halvanden måned senere stadig røg fri. Det er virkelig dejligt, og slet ikke noget som jeg går og tænker på. Det er bare som om jeg aldrig rigtig var rygere!! Med det sagt, drikker jeg et glas vin, kan følelsen godt lige strejfe mig, at det kunne være hyggeligt at ryge en cigaret, men lysten har ikke taget overhånd, for jeg er ikke faldet i. Hvis jeg faldte i, så ved jeg samtidig godt, at jeg ikke ville starte med at ryge i hverdagene igen. Den belsutning om at stoppe helt, er besluttet, og hvis du kendte mig, ved du jeg er stædig når det kommer til den slags ting, og holder mit ord...

Nu er der dog en endnu større udfordring i sigte for mig!!!! Yes, mit 2017 er åbenbart et år hvor jeg skal udfordre mig selv - men på den gode måde!

Jeg har tænkt mig at hoppe med på Veganer Udfordringen som starter den 1. april.som og varer i 22 dage.

VeganerUdfordringen er en ny dansk kampagne, der sætter fokus på dyrevelfærd, bæredygtighed og sundhed gennem vores madvaner. Det går i sin enkelhed ud på at spise plantebaseret i 22 dage og derved bidrage til en mere dyrevenlig, bæredygtig og sund verden. Endnu bedre kan man også give udfordringen til en ven, så man kan tage den sammen! Det har jeg allerede gjort - min dejlige veninde og yogalærer Simone Lone og min anden dejlige veninde Szhirley er måske også med i udfordringen - det håber jeg ihvertfald på - så vi kan støtte hinanden.

Både internationalt og i Danmark har en lang række prominente personligheder og fagfolk allerede støttet op om kampagnen, bl.a. Beyoncé, Jay Z, Oprah Winfrey, og hvis du kunne overveje ( og overtales ) til at være med så Klik ind på veganerudfordringen.dk og tilmeld dig - det er helt gratis! Det er ikke helt nemt at leve som veganer, for der er pludselig RIGTIG MEGET du ikke kan spise, så når du tilmelder dig på hjemmesiden, får du også lækre opskrifter, vejledning og masser af inspiration til en grønnere livsstil!

At spise plantebaseret er den letteste og mest effektive måde at beskytte vores jord! Vidste du at kødproduktion udleder 14,5% af de samlede drivhusgasser og ifølge FN forurener landbrugsdyr i dag mere end hele den samlede transportsektor - inkl. al transport af varer. Hvis du skifter til en vegansk diæt kan du nedbringe din udledning af drivhusgasser med to tredjedele og samtidig nedsætter du risikoen for fedme, forhøjet blodtryk, sukkersyge samt visse former for kræft.

Her har du lidt facts du kan tænke over;) Det er skræmmende hvordan vi lever på jorden!!

• Produktionen af et kilo oksekød kræver over 15.000 liter vand. Til sammenligning kræver det blot 2000 liter vand at producere et kilo hvede.

• At spise en hamburger forbruger lige så meget vand som at tage brusebad hver dag i 1,5 måned.

• Kødproduktion er ifølge FN den primære årsag til ødelæggelse af regnskoven.

• Vi er alle imod dyremishandling, men størstedelen af det kød vi spiser kommer fra dyrefabrikker hvor dyrene aldrig ser solen eller mærker frisk luft.

  • Grise kastreres og får klippet halen uden bedøvelse.
  • Høns kan ikke strække vingerne, og får svitset deres fødder af ammoniak fra de store mængder afføring, de står i.
  • I mælkeindustrien bliver nydfødte kalve taget fra deres mødre, så vi kan drikke mælken. De kalder på hinanden i dagevis.
  • I æggeindustrien gasses hanekyllinger, når de er 1 dag gamle, fordi de ikke kan bruges til at producere æg.
  • Selvom jeg ikke har spist rødt kød i de sidste 16 år, så elsker jeg mejeri produkter og har indtil for en lille måned siden bl.a spist æg til morgenmad. Jeg har dog prøvet at skrære fjerkræ og fisk helt ud af min diæt den sidste tid, og er begyndt at læse mere om hvordan jeg stadig kan spise, om hvad jeg kan spise når jeg hopper med på udfordringen. Uanset hvad, om hvilken grund til man gør det, om det er for miljøet eller det er for ens eget velværd, så kræver det at man sætter sig lidt ind i kosten. Jeg spiser i forvejen næsten 100% øko, og det er ikke for at være fanatisk, men jeg syntes det er vigtigt at holde en sund kost - og være bevidst og informeret omkring fødevarer generelt.
    Jeg håber måske at der er nogle af jer som kunne finde på at hoppe på Veganer Udfordringen sammen med mig???? Overvej det lige, der er jo kun gode grunde til at gøre det;) udover det er svært naturligvis, men der er også noget dejligt når man udfordrer sig selv lidt..

    Jeg har brug for gode opskrifter, så har netop lige købt denne kogebog så jeg har inspiration til at lave mad den næste stykke tid❤ Hvis i har noget i syntes jeg skal spise så send endelig min vej...

    Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

    Likes

    Comments