I mange tilfælde, når en ekskæreste bliver bragt på banen i et parforhold, er det ikke en af de mest positive sammenhænge. Der er jo en grund til de er eks-kærester og der følger altid en historie og et hav af følelser med oveni. Så det, at nævne sine egne, eller partnerens eks'er, kan hurtigt blive katalysator til noget man ville ønske man aldrig havde startet. Det kan trigger usikkerhed til jalousi og alverdens forsvarsmekanismer... MEN, eks'er kan også være rigtig gode for et forhold - sådan er det i hvert fald hos os. Det er selvfølgelig forskelligt hos alle, hvordan man lige har det med sin kærestes eks-kæreste og jeg ved godt, at det ikke er alle der kan/vil have dem, som en del af livet når forholdet er forlist og man er "videre". Men din partners eks, kan blive en god veninde og sparringspartner, når det gælder ens egne udfordringer i forholdet og ens egen eks, kan være den bedste legeonkel for dine børn - og sådan er det for mig ;) Det kan lyde skørt for nogen, jeg ved det godt, jeg har nogle af mine egne veninder som syntes det mærkeligt. Det er det måske også lidt, men jeg syntes overhovedet ikke det er mærkeligt når det er, at jeg er sammen med min kærestes ekskæreste og hendes søn leger med min søn, - for de leger nemlig så godt sammen, og jeg taler rigtig godt med hende, og vi har så uendeligt mange ting vi taler om, at samtalen aldrig rigtig ender. Vi har noget til fælles hende og jeg. Og hun er et skønt menneske, med meget positivt i hendes måde at angribe livet på, at jeg inderst inde ville ønske at der var flere af hendes slags i verden. Jeg bliver smittet af hendes natur, og nyder vores stunder sammen.

Jeg kan sagtens se hvad det er min kæreste har set i hende. Jeg kan sagtens forstå det. Og jeg er der, hvor jeg kan sige, at hvis min kæreste og jeg nogensinde skulle gå fra hinanden, så ville det ikke gøre mig ondt hvis det var han endte sammen med hende igen:) Det lyder skørt, og tanken lige nu om de to sammen, er ikke noget jeg går og forestiller mig vil ske. Det er jo ikke et ønske for mig og jeg kan som alle andre sagtens også blive jaloux. Men hende og hendes søn beriger vores liv. Der ligger ingenting i luften, som at de har noget sammen som jeg ikke er en del af. Jeg kan fornemme historien de har haft, og har hørt dem begge fortælle mig om deres forhold, men ikke på en måde hvor nogen af dem taler dårligt om hinanden, eller ønsker jeg skal se noget fra hver deres side. Deres forhold har været, men det var før mig. Der er en respekt og en følelse af kærlighed. Hun vil mig ikke noget ondt, og det er en oprigtighed jeg mærker tydeligt.

Og så er der min x-kæreste, som kommer på besøg når han er i landet. Mest for, at besøge Sean, fordi de har en rigtig dejlig relation og virkelig elsker hinanden og jeg er så taknemmelig på Sean's vegne, at han har ham i sit liv. Og han og jeg har også opbygget et dejligt venskab i dag efter vi ikke længere er kærester, som efterhånden er en del år siden. Jeg har en respekt og kærlighed til ham, som er for det menneske han er, og hvad har betydet for mig og Sean. Og det et er den samme følelse af tryghed og kærlighed, som man kan have med et menneske man er vokset sammen med og ved siden af, som min kæreste har til sin eks. Og de følelser er der plads til i vores parforhold - og det gør mig glad. At kunne rumme sin kærestes platoniske følelser til sin eks og, at der er plads til ens egne følelser og de nye forhold der kan udvikle sig til det der engang var ens egen eller kærestens kæreste, kan berige enormt meget. Og det er en lille solstrålehistorie fra vores parforhold, som så sikkert rummer nogen andre udfordringer, som i slet ikke står med. Men det virker for os :)

Hvordan er jeres forhold til egne og/eller partnerens eks? Er det et totalt no-go, eller kører i samme model, som hjemme hos os? Jeg er faktisk nysgerrig på, at vide HVOR "unormalt" vores forhold til den slags er :)

 

Happy søndag

-Saseline

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments