Her den sidste uges tid har jeg gjort alt det klar jeg kunne. Pakket hospitalstasken og færdiggjort babyværelset - so far... Jeg har prøvet det hele én gang før, altså at blive mor – for 7 år siden med Sean (det føles som meget længere tid siden). Forskellene fra dengang og til nu er mange. Dengang stod jeg i en lidt kaotisk situation og havde slet ikke muligheden for at indrette babyværelse. Dengang var det hele nyt og jeg skulle få hverdagen til at fungere som ny mor og de fleste dage uvidende om hvor vi skulle bo den næste måned... Det var dengang. Situationen er en helt anden i dag og jeg har glædet mig til, for første gang, at skulle indrette et babyværelse. Det føles sådan helt "Det lille hus på prærien" idyllisk og det er også sådan jeg får det når jeg kigger på billederne jeg har taget til det her indlæg. Jeg bliver helt varm indeni.

Udover alt til babyen, har jeg stillet en seng i værelset, som jeg kan sove i. Det er ikke til at sige hvordan nætterne bliver i begyndelsen, så der er ingen grund til at hele huset skal vækkes, når det kun er mig der kan amme. Min kæreste skal have sin nattesøvn. Han har også masser af arbejde, som han selvfølgelig skal have overskud til at passe. På den måde er kønsrollerne meget traditionelt fordelt herhjemme i den første tid, og det er sådan det fungerer bedst for os.

Men prøv lige at se engang - er det ikke blevet fint? Det er stilrent - et godt udgangspunkt, og så kommer der naturligvis flere farver og mere spil i værelset, med de ting som man får til baby, som f.eks legetæppe, bamser og legetøj. Jeg føler mig så pisse heldig og privilegeret at få mulighed for at gøre det hele på en tryg og "ordenlige" måde denne gang. Dengang med Sean var fantastisk også, men helt kaotisk og uden de faste rammer vi har omkring os nu. Og jeg virkelig taknemmelig for at få lov til at prøve begge dele. Dengang med Sean, hvor jeg bare tog ham under armen og oplevede verden og flyttede rundt og fandt mine ben som mor - og så nu, hvor jeg har min kæreste og Sean omkring mig, i faste rammer og fuldkommen ro på det praktiske. Ville ikke bytte nogen af scenarierne for noget :)

EFTERFØLGENDE HAR JEG SKREVET DETTE INDLÆG - PÅ BAGGRUND AF DE 'IKKE SÅ SØDE ORD' & KOMMENTAR SOM FULGTE MED DENNE ARTIKEL OG BILLEDER.


Saseline

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments