Drømmer du om et effektivt hudritual, der ikke vælter budgettet og som faktisk gør noget godt for din sundhed? Så læs med her, hvor du får opskriften på fornyet hud på 2 minutter om dagen.

Boost kollagen med negative ionerNegative ioner er naturens svar på anti-aging (gud, hvor er jeg egentlig træt af det udtryk, skal vi ikke blive enige om at omdøbe det til optimal aging eller better aging?). I storbyjunglen med betongulve, computerskærme, TV og stråling er vi konstant omgivet af positive ioner. Selvom det måske umiddelbart lyder positivt, så er positive ioner dårlig nyt for huden og de stjæler vores energi. Negative ioner derimod er gode for krop og celler, de giver nemlig kroppen en ekstra mængde elektroner, så den er klar til at neutralisere det daglige angreb af frie radikaler. For mange frie radikaler er lig med inflammation og for tidlig aldring af huden.

Børst dig til negative ionerDu finder negative ioner i naturen, ved at gå barfodet på stranden eller i skoven, vinterbade i havet, og faktisk også ved at tage et brusebad eller bruge en tørbørste eller hamphandske. (Kender du ikke det med, at de bedste ideer kommer når du står under bruseren? Måske det er de negative ioner, der er på spil ;o).Tørbørstning med en tørbørste eller hamphandske laver friktion, der genererer negativt ladede ioner, som kvitterer med effektiv cellefornyelse og større lymfeflow = bedre detox af hele kroppen. Det bedste af det hele er, at det kun tager to min. om dagen.

Styrker immunsystemetHuden kaster over 250 gr. affaldsstoffer fra sig i løbet af en dag, det sker først og fremmest gennem svedkirtlerne, hvorfor det også er ekstremt vigtigt at du er i stand til at perspirere gennem de store svedkirtler f.eks. under armen - og altså IKKE bruge antiperspirant deodoranter. Huden spiller, som kroppens største organg, en vigtig rolle i at hjælpe os af med toxiner. Tørbørstning fjerner døde hudceller så huden ånder bedre, sætter gang i blodcirkulationen, så affaldsstoffer bliver skyllet bedre gennem kroppen og derved støtter lever og nyre i deres vigtige arbejde - og sidst, men måske aller vigtigst, stimulerer tørbørstning lymfesystemet.

Mild stress bremser aldringsprocessenForskning har vist at kroppens celler kan tvinges til at holde sig friske, hvis de udsættes for mild stress som fx. opvarmning i sauna eller kuldegys fra den kolde bruser eller endnu bedre - vinterbadning! Stressen får kroppen til at udskille et enzym, som fjerner cellens skadede proteiner, der ellers normalt ophober sig i cellen og forstopper den, så den til sidst dør. Processen hedder hormesis og udsætter altså aldringsprocessen af dine (hud)celler.

1 times sauna 2 x ugentligt gør dine celler yngreEt studie har vist at hvis man går i sauna 1 time 2 gange om ugen, så forynges cellerne mærkbart.Slutter du saunaen af med at hoppe i havet, får du bonuseffekt med de hudfornyende og anti-inflammatoriske negative ioner, som findes i store mængder i havet.

Af Tanja Eskildsen & Clara Kløvedal Haugaard

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments