Et indlæg man måske skal passe på med at skrive, men som jeg ikke kan lade vær med. Jeg skriver ikke for at pege fingre af nogen, men fordi jeg kan mærke at det er noget som jeg føler er begyndt at være en tendens hos flere og flere.. ikke mindst hos mig selv.

SOCIALE MEDIER

Vi er online nu mere end nogensinde før. Vi lever et liv på de sociale medier, og tænker mere over hvad vi poster, hvordan vi poster det, og nærmest ligefrem planlægger et post. Vi 'stager' hvordan det ser ud, om det er mad, outfits eller en situation. Jeg må indrømme at jeg kan føle indimellem, at det hele kan tage lidt overhånd. Jeg får simpelthen OD! Jeg har dage indimellem, flere nu end tidligere, hvor jeg har et behov for ikke at være 'på' et socialmedie, eller poste noget som helst. Det kan også nogle gange stresse mig, om dét jeg poster er ''godt nok'. Så er der også alle de andre dage, hvor jeg er fuldstændig ligeglad med hvad andre mener og ikke tænker mere over det. Hvor det føles så naturligt og nemt, hvor jeg poster flere billeder på én dag, fordi jeg har lyst til at dokumentere det hele, drive trafik mod bloggen, og dele ud af tanker og meninger.

Jeg prøver hele tiden - så vidt som muligt - at være tro mod mig selv og mit virkelige liv, og ikke hoppe med på den der bølge af at 'det skal se så godt ud som muligt', være 'populær' og få likes. Flotte billeder, hvor håret, makeuppen og outifttet er on point, på en lækker setting, får altid flere likes end et med morgenhår og joggingbukser. Thats just a fact! Og jeg elsker smukke billeder. Så jeg ville da lyve hvis jeg sagde jeg ikke nogle gange faldt i med begge ben!! Og det er da så åndsvagt som det overhoved kan blive. Jeg gider ikke måle mig med andre, for jeg er jo bare mig. Og jeg skal ikke konkurrerer med andre, få flere likes eller stige i følgere, for at være ovenpå.

Jeg ved ikke om i kender det, men i må ha prøvet følelsen. Bare nogle af jer. Jeg kan ikke være den eneste med de tanker. Vi er alle 'på', vi kigger alle med på hinandens post og snaps - og følger med i hvad vi laver hver især, hvor vi er henne i verden, hvilken taske samling hun har, og hvem der hænger ud med hvem til hvilken fest... You get the picture!


Baby, Jeg er Online(-afhængig)
Jeg har læst at telefonen og de sociale medier er den største afhængighed vi har i 2016 verden over. Det er jo skørt!. Det har slået alt andet. Fordi vi bruger telefonen mere end nogensinde før, og fordi det ikke er forkert at bruge den, da det er blevet vores nummer 1 arbejdsredskab - så ingen kan se igennem om du tjekker IG, mail eller jagter Pokemon GO's;) Og så bliver det måske også svært selv at afgøre om man har en afhængighed til sit online liv, og om man har lyst til at indrømme det overfor sig selv.
Hvad er grænsen. Hvor mange gange er det 'OK' eller 'normalt' at tjekke sin instagram om dagen. Jeg tjekker den mange gange - alt for mange gange! Hvor mange snaps deler man ud af, og hvor går grænsen egentlig henne'? Er der overhovedet én? Jeg var lige aktiv i ca. 2 måneder på snap, og så fik jeg den der stresset følelse - om at skulle være online, poste og dokumentere både mad, og handling. Det simpelthen for voldsomt et medie at bruge dagligt for mig. At jeg vil gøre det engang imellem, sammen med pigerne og i øjeblikke er så fint, men den skal ikke overtage at jeg er tilstede i nuet, med de mennesker jeg er sammen med. Og det er desværre den følelse jeg har fået mere og mere. 
​ Jeg er helt klart begyndt at kigge mere op og ud på verden, istedet for konstant at stirre ned i min tlf. Er det kun mig som bemærker at største delen, har hovedet rettet ned mod telefonen?
Jeg har flere gange hørt den der sætning: 'Altså jeg syntes den måde du poster og snapper er ok, men 'hende der', hun udleverer alting og lidt for meget, og det bliver så 'søgt' og 'kig på mig' agtigt.... Og så tænker jeg jo naturligvis: 'Hvad er forskellen på hvad hun poster og hvordan jeg poster'? Siger personen det i virkeligheden fordi de ikke tør sige det til mit ansigt? Skal jeg tage 'hensyn' til hvad den person tænker, og tænker de fleste det samme, eller skal jeg bare gøre som jeg vil, og være fuldstændig lige glad med andre menneskers meninger.
Så mange spørgsmål, og jeg ved jo godt der ikke bare er et svar på det, for det kommer jo ned til hvad vi hver især har lyst til at gøre, og måden vi vælger at gøre det på. Der er ikke Et svar! Og dømmer jeg dem, er det mit eget problem og vice verca... Men jeg bliver nødt til lige at stoppe op og stille spørgsmålstegn til det hele. Mine behov, grænser og posts generelt. Jeg er samtidig nysgerrig på hvad i tænker omkring det.


Jeg skriver til dig, men du har travlt med at snappe!
Kender i det, at i skriver en sms eller ringer til en ven/veninde, én eller måske flere gange på samme dag, og så hun ikke svarer dig, fordi hun er optaget med noget andet. Fair nok det forstår man godt. Men for derefter at åbne Snapchat eller Facebook og ser at der der både bliver postet billede og svaret på kommentar. Jeg forstår om nogen godt brugen af de sociale medier, for mange - inkluderet mig selv, er det bl.a et hygge og/eller arbejdsredskab/værktøj. Når man feks er på 'arbejde' - arbejder i en branche hvor du skal promovere, sælge eller brande noget - er du ligesom i den 'frame of mind' og poster et billede mens du feks er optaget af dét og de mennesker som man nu engang er på job med.. Men hvis personen har tid og overskud til at få svaret sine online følgere, og give dem endnu mere at følge med på, og du stadigvæk samme dag/aften aldrig hører retur fra denne ven/veninde, så tænker man da, 'But why when you can be online??'

Spørgsmålet er så om den person i virkeligheden mere har interesse og fokus på sit eget, end den sms og opkald du lavede tidligere. Har personen hovedet op i egen røv, mere end at gide få svaret dig tilbage, og der går måske dage før de vender tilbage. Er jeg nærtagende og tænker de måske slet ikke over det de gør, og er derfor ikke klar over det. Det tror jeg nemlig ikke helt. Derfor jeg highligther det lige her...

Der er så stor forskel i, hvordan vi alle 'opfører' os i virkeligheden og bag skærmen. På de sociale medier og den pretend det nu engang kan være indimellem.. For hiver man fat i én i det virkelige liv, ignorer man jo ikke bare vedkommende. Men det er i princippet hvad der sker når man ikke får et svar retur, men er fuld vidende til at de er online. Jeg har prøvet sidde vente med et svar på noget som skulle falde på plads, eller noget jeg mangler at vide omkring et eller andet, som for mig var vigtigt, til at man ikke kan fange personen på tlf, men kan se de er online. Det har jeg følt var så provokerende. Jeg har derefter tænkt, om jeg mon har gjort det mod andre, som jeg selv lige har oplevet.. Og svaret må være: Ja, gu har jeg det!! En rigtig Nedtursopførsel....


Jeg har en del veninder - ligesom jeg selv-, som bruger de sociale medier langt mere end største delen af befolkningen - og det er nok grundet i at det (også) er arbejds relateret. Vi tjener penge på Instagram, Snap og bloggen. Vi brander os selv mere end nogensinde, og vi har alle travlt med selvpromovering, at det nogen gange kan føles som om, at jeg kun er 'up to date' med deres liv hvis jeg lige får gennemset deres snaps og opdateringer. Sådan ved jeg at nogen må ha følt om mig også. 
​Jeg har feks oplevet, at mine veninder snakker om en situation eller handling omkring noget som er sket i sidste uge, som var på snappen, men hvor jeg ingen ide havde om det. En lille smagsprøve af hvordan det må føles for dem som ikke er på de sociale medier. Prøv at forestille dig ikke at være på noget social medie?? Det kan jeg næsten ikke. Og det er da egentlig også lidt langt ude😂 Nogle gange tænker jeg det må være befriende samtidig med det er en 'curse' for der er så meget, som sker i sine venners liv som jeg aldrig ville være klar over.. 

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil frem til med denne lille fortælling, andet end jeg er meget bevidst omkring hvordan jeg selv vælger at udstille mig selv, og bliver udstilt igennem de sociale medier, af helt egen fri vilje.
Heldigvis er der masser som ikke bliver lagt på - endnu -, for ellers ville vi leve vores eget lille reality show hvor Big Brother altid kigger med, men det er efterhånden kun de kedelige hverdags ting som ikke har plads på ens online platform. .......Og så igen, jeg har efterhånden set billeder af folk på toilettet eller læst om én som lyver sine livshistorier på bloggen for at få flere WOW følelser frem i folk og læsere.. Mer vil ha mer, og for at få den WOW effekt eller blive ved med at beholde den interessante side, så skal man give mere... Eller er det måske den anden vej rundt? Gi lidt mindre og hold bare lidt at mystikken i live? 

Jeg er 34 år og mor til 2 børn, så det er heller ikke en hverdags ting at se familie og venner hver dag i løbet af ugen. indimellem kan der gå uger imellem, for jeg har ligesom en hverdag med drengene. Det er noget som skal planlægges, og dagligdagen bliver udstilt med et billede eller nogle snaps om de ting der nu engang forløber sig i løbet af dagen. Men pludselig kan jeg opleve at det er der jeg kan følge med, mere end Real life talk. Og jeg kan godt gå hen og savne The Real life talk indimellem, samtidig med at når dagen er omme, børnene er puttet, og jeg har min egen tid, at jeg heller ikke altid lige har energien til at skulle have de lange samtaler med flere veninder. Og så er det ikke fordi jeg nedprioriterer at få svaret på den sms eller opkald, det er vel bare nemmere nogle gange at poste et billede, fordi det ikke kræver mere af mig
Det har i hvertfald gjort mig bevidst omkring, at selvom jeg ikke har ment at holde nogen hen, så har jeg klart gjort det til tider, og den følelse jeg har givet dem ved at være aktiv på tlf, men ikke har svaret dem,  - eller kigget ned i min tlf mens jeg er 'sammen' med dem og ikke har fordybet mig i en samtale - ikke har givet dem verdens fedeste følelse indeni.

Anyways nok om det nu..., ikke pege fingre af nogen, ikke dømme andre for noget jeg selv er mester i at gøre selv. Jeg dømmer ikke, og jeg hader ikke sociale medier, tværtimod. Jeg elsker Bloggen, FB,  Instagram og alt det der også følger med. Måske bare en lille reminder på hvor stor en magt, kontrol - og afhængighed - det kan gå hen og blive når de sociale medier tager kontrol over dig, eller hvordan det tager din nærvær væk fra dem som du i realiteten holder aller mest af... Det gælder vel om at være bevidst, og bruge de sociale medier så de har en positiv indflydelse, og ikke lader sit onlineliv tage over dit virkelige liv.

S

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments