Efter jeg delte mine tips omkring babymad, vil jeg på opfordring af en del af jer, over den næste tid, løbende dele lidt af de opskrifter som jeg laver til Dexter. Denne opskrift er virkelig skøn. Den er nærende, mættende og Dexter elsker den - måske også pga., at butternutsquash er så sød i smagen. I kan servere til baby fra 6-7 måneder. Den kan også fryses ned. Jeg nævner lige igen, at jeg køber alle råvarer økologisk. Til info kan jeg fortælle, at Irma sælger skønne, øko butternutsquash for tiden til en flad 20'er - og der er altså til RIGTIG meget babymad i sådan en :)

Opskrift

5 store kartofler, skrællet og skåret i store tern

1 stor butternut squash, skrællet, uden kerner og skåret i tern

75 gram mel

50 gram usaltet smør + lidt ekstra til kartoffelmosen

900 ml sødmælk + lidt ekstra til kartoffelmosen

4-6 skefulde mild cheddar ost (revet)

2 stk Kyllinge bryst

  • Forvarm ovnen til 220grader. Kog kartoflerne til de er møre. I en separat gryde, dampes butternutsquash indtil de også er møre.
  • I mellemtiden laver vi hjemmelavet Bechamel sauce. Lav en "smørbolle" af mel og smør og tilsæt mælken lidt ad gangen ved kraftig omrøring til den ønskede konsistens opnås. Lad det koge et par minutter. Hvis saucen ikke koger vil den blive dejet i ovnen og der er risiko for, at den vil smage af mel.
  • Fjern gryden fra varmen og rør osten i. Jeg kommer også gerne lidt muskat i.
  • Nu er kartoflerne klar til at blive most med en lille smule smør og lidt mælk
  • Rør kylling og squash sammen, og sæt i en stor ovnfast fad . Dæk til med den hjemmelavede bechamel/ostesauce og spred tilsidst kartoffelmosen i. Top evt med en lille smule revet cheddar ost (kun lidt)
  • Sæt fadet ind i den forvarmede ovn i 25 minutter, indtil den er let brunet på toppen og saucen er boblende i kanterne.

Hvis nogen skulle være i tvivl om hvordan en butternutsquash ser ud;)

Butternutsquash skal skrælles og skæres i tern, dampes indtil den er mør

Derefter moses den så baby kan spise den

Kartofler skrælles, skåret i små tern og koges til de er bløde - husk ikke at bruge salt

Kartoflerne bruger vi til kartoffelmos, med lidt usaltet smør og lidt sødmælk

Kyllingebryst som er blevet kogt, og blendet til en fin mos

Usaltet smør, mælk og mel ( og lidt ost) bruges til at lave hjemmelaet bechamel sauce]

Most kylling og butternutsquash rørt sammen, ligges først i fadet

Derefter kartoffelmos og bechamel sauce. Til sidst drysses lidt ost på toppen og så ind i ovnen.

Siden jeg lagde indlæg op om babymad, blev jeg gjort opmærksom på at de almindelige isterningbakker kunne indeholde giftstoffer som ikke var godt for baby, så jeg gik hurtig på jagt, og har fundet disse fantastiske små tupperware bøtter fra BabyYummy, købt hos www.naturebaby.dk - dem ville jeg klart anbefale og bruger kun disse fremover. De små tupperware, står i en bakke, og indeholder 70ml pr stk.

Sikker tupperware til babyer: Baby Yummy

Maden er afkølet, og bøtterne er fyldte, klar til at komme i fryseren;)

Håber det smager jeres børn - og mon ikke I også selv kommer til, at smage lidt på det ;)

Saseline

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments