Jeg ligger og putter min dejlige dreng, kigger på hans smukke ansigt og ser ham falde hen og overgive sig til søvnen. Jeg ved, at alle jer mødre kender følelsen, den uendelige flod af kærlighed man bliver fyldt op med når man kigger på sit sovende barn. En lille engel man er så heldig, at have fået i sit liv. Det er lige præcis den følelse, der giver energien, som fylder én op og giver overskud de dage hvor man synes de er krævende, ikke lytter når man taler til dem, eller acter ud på anden vis. Men det er jo altid ens eget manglende overskud eller engagement der viser sig i børnene når de er "uartige". Det er i hvert fald min erfaring.Men altså - denne lille klump som opsummerer al min kærlighed, der ligger lige dér og som jeg selv har bragt til verden. Han er så velskabt. Jeg kunne ikke ønske mig den mindste ting var anderledes ved ham, -i ham, -med ham. På mine allermest blå dage hvor følelser af, at det hele går i sort formørker sindet, der er han min lykkepille. Han kan altid få et smil frem inde i mig - og på mine læber. Jeg holder aldrig op med at forelske mig i ham. Jeg føler mig så heldig, at det er mig der får lov til, at opleve næsten alting med ham for første gang. Og alle de små ting han gør, lærer og bliver dygtigere til, som jeg får af vide af en lærer eller andre mødre, gør mig så ubeskrivelig stolt. Jeg kan sidde helt alene nogle gange og føle at jeg har skabt den mest fantastiske engel, og jeg er så heldig en mor, at han er min. Jeg kan godt se alle hans "fejl". Når han er uretfærdig, alt for dominerende, utålmodig osv. Men han er jo mit spejl, mit og hans farmands, så jeg kender ham så godt, og forstår ham endnu bedre end han selv gør og jeg forstår mig selv bedre ved, at se mig selv i ham. Han har fået det bedste fra os begge. Han er et rigtigt hjertebarn, der fra det øjeblik jeg så ham for første gang har taget mig på den vildeste high. Det han udgør i mig er ubeskriveligt.Og forleden slog tanken mig... Hvordan skal jeg nogen sinde kunne elske mit næste barn på samme måde? Hvordan skal jeg kunne elske et andet menneske i samme omfang og med så dyb en kærlighed? Det er en underlig tanke. Jeg har været så mange ting igennem med Sean, vi har et bånd jeg ikke kan forestille mig jeg kan få med et andet barn. Det overstiger simpelthen min fantasi og jeg ved jeg ikke er den eneste mor til et enebarn der har det sådan.Jeg går med tanker om, at jeg ikke har lyst til at tingene skal ændre sig imellem Sean og mig. Men det gør de jo alligevel hele tiden, ligeså stille. Som da min nuværende kæreste kom ind i vores liv og i takt med, at han bliver ældre og hans behov og interesser ændrer sig. Og jeg har da nok også mere tendens til, at se ham som "mors lille dreng" når der ingen mindre søskende er endnu. Jeg ved, at jeg kommer til at føle at Sean pludselig er så stor en dreng, når hans lillebror bliver født og lige nu kan jeg godt panikke lidt over hvor hurtigt tiden går. Jeg har lyst til at stoppe tiden. Jeg har faktisk lyst til nogen gange, at spole tiden tilbage til dengang det kun var mig og ham og ingen andre. Til, at få lov til at nyde ham som baby igen. Bare et øjeblik. Jeg får ham aldrig som jeg engang har haft ham, og det ved jeg inderst inde også er helt ok, men savnet må der gerne være. Og ja, jeg er gravid og mega emotionel.Og der kommer jo en lillebror, et lille individ, som er sit helt eget menneske. Og forholdene er anderledes denne gang. Vi er en familie. Denne gang er det ikke bare mig og et barn. Så jeg tænker, at hvis jeg ikke får den samme symbiose med mit næste barn og ikke mærker den helt samme kærlighed, så kommer jeg til, at mærke en anden kærlighed, der kommer til at fylde ligeså meget i mig. Jeg synes det svært at forestille mig det nu her på forhånd, men jeg stresser ikke over det. Det må være okay at have tankerne og at frygte ikke at kunne elske sit andet barn på samme måde. Worst case er det bare en ny kærlighed man får til sit andet barn. Jeg trøster mig ved tanken om, at der er rigtig mange kvinder der får både 3., 4. og 5. barn, så mon ikke kærligheden er ligeså overvældende. Jeg glæder mig så meget til at opleve den, og til at mærke den kærlighed jeg ved de to drenge kommer til at opleve som søskende...

 

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments