Sammenbragte familier er efterhånden en fuldstændig ‘almindelig’ måde at være familie på… Vi skal ikke ret lang tid tilbage før det blev set som lidt af en udfordring og noget som man måske også så lidt ned på. Heldigvis er der sket en del med opfattelsen af den sammenbragte familie.

Jeg har, som I måske ved, 2 dejlige drenge med to forskellige mænd, og vi kommer alle sammen rigtig godt ud af det med hinanden. Jeg har tidligere haft mine kampe med Seans far, Frederik, men det var mest da Sean var lille og følelserne var på sit højeste, og jeg måtte finde plads til, at mine frustrationer kunne udfolde sig. Men her så mange år efter, handler det udelukkende om vores kærlighed til- og samarbejde omkring Sean. Hans skolegang, hans fodbold, hans sociale liv - og ja, generelt bare hans trivsel og opdragelse. Vi er nu der, hvor Frederik gerne spiser middag med os en til to gange om måneden. Nogen gange har han endda overnattet i vores hjem - fordi Sean synes det er mega hyggeligt. Det fede er, at det er der slet ikke noget underligt, hverken for mig, min kæreste eller Frederik. Vi mødes også på ferier og tænker ind, hvordan det kan passe ind, at Frederik flyver ud og møder os, så han kan komme og holde lidt ferie med Sean. En lille ferie i ferien :)

Det kan vi kun fordi vi ikke har nogen følelser i klemme, og nok til stor del også fordi fordi vi kan se hvor vigtigt det er for Sean, at han har en far og en stedfar som ‘pals’ - for det er SÅ utrolig vigtigt at vi kommer godt ud af det med hinanden, respekterer hinandens forskelligheder, og accepterer dem - fremfor at gøre dem til problemer.

Det kræver selvfølgelig også lidt af min kæreste, men det har aldrig føltes som om det var noget han skulle gå ud af sin vej for at gøre. Han så det også som en fuldstændig naturlighed, at farmand er farmand, og stedfar er stedfar. Og farmand er altid den sejeste i Seans verden - og selvfølgelig mor. Nu er det jo endnu vigtigere at det kan lade sig gøre, fordi nu har Sean fået en lillebror, og dvs., at nu vil vi altid være en familie - alle sammen - og mine to fædre til mine drenge, vil altid have noget med hinanden at gøre - they are connected for life ;)

Når vi har uenigheder omkring hvordan Frederik har ‘forkælet’ Sean lige lovlig meget, eller gjort noget som har haft en konsekvens når vi får Sean hjem, er Frederik og jeg blevet meget bedre til at tale om tingene. Frederik har helt klart også fået en respekt for mig, som mor til Sean og han over-ruler mig ikke længere... Tværtimod, han vender det meste med mig, om det er planer, fravær i skole, eller hvad det end kan være, så ringer han til mig eller kommer forbi, og så aftaler vi sammen hvad vi skal gøre. Det virker godt, for så er det ikke mor som er den ‘onde’ og far som er den glade legeeonkel hvor alt kan lade sig gøre - jeg er nødt til at sige, at i de tidlige dage hvor Frederik havde enormt dårlig samvittighed over han ikke så Sean fuld tid, der havde han en tendens til at overforkæle Sean. Og så var jeg bare den sure mor der ikke gav slik til aftensmaden og dagligdagen med de faste rutiner var bare nedtur. Det er blevet bedre nu. Kommunikation og faste aftaler har været altafgørende for den måde tingene bare glider på nu.

Det der har virket for os har været, at vi har sat os ned og aftale hvilke overordnede regler, der skal gælde i begges hjem. Spisevaner f.eks, som hvor man spiser maden - oppe ved bordet og ikke foran tv’et. Sengetider. At man ikke bare kan få alt hvad man peger på, osv. Vi har arbejdet meget på, at have et grundlæggende udgangspunkt for de overordnede regler, som er ens i begge hjem. Og fordi Sean er mindst hos Frederik, så får lov til at forkæle lidt mere med f.eks slik og gaver. Vi lytter også til Sean. Hvis han gerne vil blive lidt ekstra dage hos enten Frederik eller mig, så bliver det for det meste også sådan. Alt det her har selvfølgelig kun kunne lade sig gøre fordi vi ikke blander vores irritationer over hinanden ind i vores samarbejde med Sean og fordi vi begge forstår at det er det vores relation handler om nu - Sean.

Det er en kæmpe gave vi giver Sean - det, at give ham stunder og minder hvor vi alle er sammen. Jeg er godt klar over at ikke alle har lyst til eller er klar ti, at være sammen på den måde. Nye kærester kan også komme i vejen for den slags, men lige på det punkt, tror jeg at både Frederik og jeg gør det klart fra begyndelsen i nye relationer, at det er hele pakken - altså dine mine og vores... Og her hører den anden forælder altså også med.

Jeg er ikke familierådgiver, eller terapeut, og det er så forskelligt hvad der virker for hvem, men hvis jeg skal give ET råd videre, som jeg synes burde gælde i alle situationer, så er det, at man ALDRIG taler grimt om den anden forælder foran- eller til barnet. Uanset hvor latterlig I måtte synes den anden part er, så vil jeres barn altid elske mor og far og vil blive stillet i et kæmpe loyalitetsdilemma og tynget af dårlig samvittighed, hvis de skal bære rundt på de grimme ting mor har sagt om far eller omvendt. Det er bare et no-go.

Modsat er det så fedt, og rigtig godt for dit barn, når du taler positivt om den anden forælder. Hvis de f.eks har glemt en aftale eller ikke holdt hvad de lovede. Så fyr en lille hvid løgn af; 'Der dukkede noget ultra vigtigt arbejde op'.

Hvad man lukker ud til sine veninder når dit barn sover er der ingen grænser for :) Så det er bare noget med, at komme ud med det hele udenfor barnets hørevidde.

Håber at I også hygger max i jeres sammenbragte familier med dig, mig og vi - dine, mine og vores

Kh

Saseline

@All rights reserved WUHUW

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments