Med forældrerollen følger et stort ansvar og derigennem også et behov for viden omkring, hvordan man kan give sine børn den bedste og sikreste opvækst. Der skal tages stilling til alt fra kost, opdragelse, legetøjsprodukter, udstyr, behandling af sygdomme osv osv. Det kan som forælder være svært at bevare overblikket i en jungel af informationskilder, der ofte giver modstridende svar og muligheder, hvilket kan efterlade én endnu mere forvirret end havde man bare gået med sin mavefornemmelse.

Der findes ikke én mor, én far, én baby og en familiekonstellation der er ens, så i den sidste ende handler det om at bevare evnen til at mærke efter og forblive tro mod sine egne fornemmelser. Men det kan være til stor hjælp, i hvert fald for mig, at få helt specifikke råd og opdage nye remedier, værktøjer og babudstyr, som jeg aldrig ville have fundet på egen hånd.

For nogen glider det bare derudaf og den første tid med en lille ny er fuldkommen bliss og lykke. For andre føles det overvældende og som den absolut sværeste tid i livet. Alle historier er forskellige og ikke to behov er ens. For mit eget vedkommende har tiden med Dexter været så fuldkommen anderledes end den var det med Sean. Dexter er meget sensitiv - og reagerer stærkt på indtryk. Sean blev nærmest bare kastet i en kuffert 3 mdr. gammel og vi rejste og flyttede og drønede rundt, som det mest naturlige. Nu er der ro omkring os, men Dexter reagerer som var det ham der fes verden rundt og han trænger til så meget ro og rutine, helt modsat af hvad hans storebror havde behov for i samme alder.

Det hele er anderledes for mig - intet kan sammenlignes med dengang med Sean, lige udover kærligheden.

Jeg er en af dem, der godt kan synes at hysteriet både omkring graviditet og spædbørn hurtigt kan vokse sig helt ud af proportioner. Jeg er ikke tilhænger af, eller nærmere; det virker ikke for mig, at søge udaf efter svar hele tiden. Men nogen gange kan der være en helt specifik og praktisk ting jeg ønsker en løsning på og andre gange har jeg haft lyst til at grave lidt dybere i en følelse og læse om de spring Dexter har taget her i sine første mdr.

www.foraeldre.nu sættes der fokus på børn og forældre og jeg synes de har en rigtig fin blanding af indhold, hvor man forholdsvist overskueligt kan finde frem til det man ønsker. Deres artikler er informative og inspirerende og jeg har selv fundet inspiration på siden efter Dexter's fødsel. Derfor har jeg også sagt ja til et interview med dem ifm. at jeg medvirker i @MediaplanetDK kampagnen "Vi med børn", som sætter fokus på forældrerollen.

Du kan læse interviewet her: http://www.foraeldre.nu/familieliv/saseline-en-mor-skal-have-mange-faerdigheder

Af Saseline

Foto Signe Mørkeberg Sjøstrøm

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments