Det er så vildt, at jeg er mor til TO drenge nu. Det meste af min tid er ammetid, bøvse, skifte bleer og putte Dexter... Det er det tiden går med. Forleden fik jeg hængt en malaysisk babygynge op, noget der ligner en bøjlestang på en fjeder. På den binder man så stof fast, så ligger Dexter der og kan bounce lidt rundt, som hvis han lå i mine arme samtidig med at stoffet krammer ham. For første gang siden han kom kan jeg bruge to hænder. Det er fantastisk og jeg fatter slet ikke den ikke er kommet op noget før. Absolut yndlings udstyr i hjemmet pt. Så nu har jeg frie hænder til at skrive og stadig ligeså meget tid at tænke i. Vi bor i et dejligt hus på den "rigtige" adresse nord for København, jeg kører i en splinter ny BMW stationcar og vi har selvfølgelig også en lille hund. Sean spiller fodbold og klarer sig så godt i skolen, min mand er handsome og... Det er næsten lidt for perfekt, ik? Det ser mega syret ud når jeg skriver det, men jeg elsker det virkelig. Jeg har nok fået lullet mig lidt ind i min egen verden med amning, kysse på baby, min kæreste, Sean, hus, stationcar og hund. Og jeg kan nærmest få lidt dårlig samvittighed når jeg sidder her med al min tid og tænker på hvad der sker ude i verden hele tiden. Nyhederne er forfærdelige for mig at se, så jeg gør det sjældent i disse dage. Jeg føler mig tryg her hvor jeg er og vælger simpelthen at lukke lidt ned for alt det "derude". Nu har jeg brugt de sidste mange dage på at tænke på uretfærdighed, had og en verden der virker til, at skellene mellem alle yderpunkter kun vokser sig større og større hele tiden. Og igår tog jeg så mig selv i at ønske mig væk til tider hvor det eneste det handlede om var mig selv - og den næste oplevelse. Jeg fik helt lyst til, at smide "ammebrysterne" af mig, tage direkte i lufthavnen og springe på det første fly der kan bringe mig tilbage i tiden til de gode gamle dage, hvor jeg ikke tog stilling til den slags, og hvor verden bare lå for mine fødder og jeg var carefree og lykkeligt naiv.

Jeg har altid været den pæne pige, den der manede til fornuft hvis det var ved at stikke helt af, men jeg har også haft min del af oplevelser hvor det eneste det har handlet om i øjeblikket var øjeblikket.

Og jeg har mange små hemmeligheder. Du kan godt få et par af dem her, hvis du lover at det blive mellem os ;) Så kan vi sammen for en stund svæve tilbage til en ubekymret tid...

Det gjorde jeg bare ikke...Der var dengang i Sydamerika, for mange år siden, hvor min søster, min aller bedste ven og jeg, på en eller anden måde endte på stripbaren GoldFinger . Her var der selvfølgelig også såkaldte "liveshows" på menuen. Og jeg ved ikke hvad der gik af mig, men det var nok noget under devicen "when in Rome do as the romans", så i ren kådhed endte jeg simpelthen med at 'købe' en pige til min ven. Gud, hvor var hun smuk! Men shit! Ja, det gjorde jeg - SÅ forkert.Så var der dengang hvor jeg røg mig totalt skæv på Ibiza, med en vildt fremmed fyr. Han var skide sød. Jeg var endt alene på en strand (kan ikke huske hvordan jeg var havnet der alene), men jeg dansede hele søndagen væk. Helt vildt skæv, med mennesker jeg aldrig før havde mødt, til bongotrommer og totalt free spirit mens solen gik ned. Jeg følte mig så fri og som en del af en større samhørighed. Den der varme imødekommenhed jeg oplevede fra en gruppe mennesker jeg aldrig før havde mødt, var bare så fed. Det var ret stort i øjeblikket. Måske handlede det mere om skævheden, end en egentlig storslået eksistentiel oplevelse. Men uanset hvad der gjorde udslaget, så mindes jeg det stadig, som en af de bedste dage i mit liv...

Pharrel's lange næseOg så - Noget helt, helt andet - i L.A., hvor jeg blevet hevet backstage, til et stort arrangement hvor Pharrel skulle optræde. Han havde fået øje på mig, og mente åbenbart at jeg skulle bejles lidt til. Så han gik efter mig med hans entourage af bodyguards - og jeg gik væk fra ham. Jeg husker lige så tydeligt at han sagde: "Hey girl! Are you running Away from me"? Og jeg husker også ligeså tydeligt hvor sej jeg følte mig, da mit kække svar var: "Hey you! 'You running after me"? Hahahahah... Jeg syntes ikke han skulle have det for nemt, og jeg skulle slet ikke være en af de "billige" piger. Så selvom jeg alligevel endte med at gå med ham om backstage og drikke lidt cocktails, så blev det altså ved flirten. Jeg var mega hard to get og jeg forlod backstage og ham og hans crew igen. Der er engang blevet skrevet en sang om episoden, og den griner jeg af når jeg hører den, for det var virkelig en sjov aften og endnu et fedt minde til scrapbogen :)

Flyt jer, her kommer jegNå... Videre til Thailand, hvor jeg sammen med nogle venner havde en helt vildt syret oplevelse. Vi blev simpelthen, på den mest bizarre måde, eskorteret rundt af bodyguards for den royale familie. Folk må ha troet jeg var en indisk prinsesse, eller et eller andet. Jeg havde en hær af mænd i suits som flyttede alt i nærheden, bare for at jeg 'kunne komme til'. Alt blev lagt ned, veje spærret, trafikken stoppet, blink og lygter og hvad ved jeg, så vi kunne komme igennem. Alt blev gennemsøgt og tjekket, før nogen kunne træde ind eller sætte sig til bords, eller nærme sig på nogen måde. Det havde været den vildeste partybreaker, hvis jeg havde oplevet en anden lave en entrance på den måde, og jeg var da også lidt forlegen og syntes det hele var lidt fjollet, men jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke var sjovt at prøve. Endnu aften jeg aldrig glemmer...

-Nå ja... Og så hjemme i Danmark igen, var der dengang vi skulle i sexshop på Istedgade og Clara havde så travlt med at komme derind at hun parkerde bilen, selv hoppede ud, låste mig inde i bilen og først opdagede det da hun var henne ved butikken.... Hahahaha.

Snap back to reality! Jeg sidder stadig her - nu igang med at amme, tynget af kæmpe bryster og af tanker om en hård og nådesløs verden. Jeg er ikke kørt i lufthavnen og hoppet på det første, det bedste fly. Men det har været en sjov trip down memory lane og lige hvad jeg trængte til. Den næste tid handler for mig om at være mor til et helt rent, nyt og uspoleret menneske, som jeg vil gøre mit aller bedste til, vokser op til at blive et kærligt, omfavnende menneske med solidaritet og lyst til at beskytte de svage. Den slags mennesker mangler verden flere af.

Af Saseline

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments