Det er det bedste - det absolut aller skønneste i hele verden, at få børn. Det synes vi i hvert fald. Det er også noget af det absolut fedeste i verden at lave børn og, at øve sig i at lave børn. Det er ikke særlig fedt at være gravid. Det synes ingen af os i hvert fald. Og det er heller ikke altid lige fedt, at have med sin egen krop at gøre i de første måneder efter fødslen. Og der er vildt mange gener, der kan ramme én efter sådan en fødsel. Så her er lige sådan en gang nedturs læsning til dig den gravide, der netop har tisset på sit livs første graviditetstest, der så var positiv og nu bare glæder dig til idyl de næste par år, med henholdsvis graviditet og barsel... Men jeg er her for at burste din bobbel... Muahahahaah... Der kan ske de mest NEDEREN ting med ens krop - og du har helt sikkert ikke hørt om dem allesammen. For alt det her fortæller ingen dig om - og det er egentlig lidt tarveligt. Så here goes...

 

1. PUPPP (Pruritic Urticarial Papules and Plagues of Pregnancy)

En ikke særlig kendt reaktion, som trods alt rammer en del kvinder. Den siges at opstå i forbindelse med et stof, der frigives når der kommer strækmærker. Ses derfor ofte til aller sidst i graviditeten, men kan også opstå lige efter fødsel. Det klør voldsomt og kan sprede sig til hele kroppen. Bare hvis du ikke synes det var nok, at skulle komme dig ovenpå fødslen og tage dig af din lille baby...

2BB1A31ABED296449DEDEC95F2400D68

2. INKONTINENS (ufrivillig vandladning)

Det er 'common knowledge', at det er hårdt for bækkenbunden, at være gravid og at presse et lille menneskehoved ud gennem skeden tager også sin del af æren for, at kunne være skyld i denne ret så upraktiske følge. Det er bare IKKE fedt at gå og plettisse en lille smule i løbet af dagen. Det kan være når man bukker sig ned, eller går lidt for raskt til. For de fleste går det hurtigt over - især hvis man husker sine knibeøvelser - men mens det står på er det bare nedtur. Det er ikke fordi det er den tid i livet, hvor man i forvejen føler sig allermest sexet - og det her hjælper bare IKKE.

Postpartum-Urinary-Incontinence-315x315

 

3. SLAPT MAVESKIND

Alle taler om strækmærker... "Jeg har ingen strækmærker fået", "Har du fået nogen strækmærker"? "Sådan undgår du strækmærker" osv osv. Der er ikke så meget fokus på slapt maveskind, som for mange faktisk er langt, langt værre end de famøse strækmærker. Dette eksempel er ikke engang så slemt. I nogen tilfælde kan huden simpelthen hænge i guirlander under navlen, som måske slet ikke kan ses. Der er ikke meget at gøre ved det andet end operation. Slapt maveskind er og bliver bare slapt maveskind medmindre det bliver skåret væk...

stomach

 

4. NEDSAT FØLELSE I OG OMKRING FJABBELETTEN

Der bliver også skrevet meget om, at få gang i sexlivet igen efter en fødsel. Om hvornår man kommer i gang og hvordan man finder hinanden, når meget af fokus og kærligheden bliver kastet på den lille. Men igen er der noget, som de ikke skriver så meget om og det er, at du kan risikere at din følelse både i skeden og på klitoris er markant nedsat i den første tid efter fødslen. Så i kan være kommet nok så godt i gang med jeres sexliv igen uden du overhovedet har opdaget det fordi du ikke kan mærke en skid. Bare rolig - følelsen kommer tilbage... For nogen endda med forøget styrke - for andre lidt mindre end før, men det bliver bedre.

8094905-300x200

 

5. DU SER STADIG GRAVID UD

Baby er ude, du er måske ikke langt fra din normalvægt - eller måske er du - men din mave buler stadig ud. Ingen havde fortalt dig at du stadig ligner en der er gravid i sjette mdr. i den første tid efter fødslen. Der findes de der ganske få kvinder, der bare hopper ned i deres jeans og lukker dem to dage efter, men det hører altså til sjældenhederne. Livmoderen er trods alt ca 8 uger om, at trække sig helt sammen igen. Så gå ud fra, at du stadig ser ret gravid ud i en rum tid efter. Træning kan hjælpe, men hvis du træner forkert kan du forværre den næste tilstand jeg vil fortælle om, så pas på med bare at kaste dig ud i hvilken som helst slags mavetræning...

11256454_10152772570001008_1907954616_n

 

6. DIASTASIS RECTI (delte mavemuskler)

Den her er, som jeg lige skrev, tricky. For hvis du f.eks kaster dig udi den populære øvelse 'planken', eller andre mave/core øvelser, som belaster for meget, så kan du forværre denne tilstand væsenligt. Der er super vigtigt, at styrke bækkenet inden du går i gang med en masse crunches osv. Det er nemt, at google sig frem til hvordan man undersøger sig selv for diastasis recti - og også at finde små videoer med øvelser, der afhjælper det... Men det kræver jo, at du oiverhovedet ved at det eksisterer og det gør du så nu. Det kan se forfærdeligt ud, hvis det er rigtig slemt, så pas lige på med mavetræningen inden du ved om du ser gravid ud fordi du ikke har trukket dig sammen endnu, eller om du måske lider af delte mavemuskler.

diastasis_1 header-dra-page

 

7.  BLIVENDE LINEA NIGRA (den brune streg)

Den brune streg på maven, som de fleste kvinder får, er for nogen stort set ikke til at se, og for andre igen er den bred, mørk og - blivende. Ja, for det er faktisk sådan, at nogen kvinder aldrig bliver fri for den brune streg igen, når først den er kommet. Nogen generer den ikke så meget, mens andre er enormt kede af den. Uanset om du hører til den ene eller den anden gruppe, så er det ikke sikkert, at du har hørt om den overhovedet, men således ser den altså ud:

FB.Aek0-F6nE7NdAHLl-Tw

 

8. HÅRTAB & SKÆL

Det er dejligt gennem amningen, at vide at man giver sin nyfødte den absolut mest optimale sammensætning af næring. Det kan også være en vildt hyggelig ting, at amme sit barn. Nogen gange er det da vildt besværligt, når man f.eks har glemt ammeindlægget og har store, våde plamager på sin trøje og først bliver opmærksom på det, når kassedammen ikke kan fjerne blikket fra dine forlygter og samtidig ikke umiddelbart virker flirtende. Men alt i alt er det dejligt, at amme. Men det kan altså også tappe dig godt og grundigt for næring og for en del fører det til hårtab og tør hovedbund. Mange oplever at håret forsvinder i hårgrænsen, ofte ved tindingerne, mens andre oplever, at håret på hele hovedet bliver tyndt. Der er også mange som får rigtig meget skæl, selvom det er til at leve med, er det bare ikke særlig lækkert når der drysser hvidt 'sne' fra håret, når det lige er blevet vasket. Igen ikke skide fedt, når man i forvejen bare ikke føler sig skide lækker. Så ved du det... Postpartum-Hair-Loss

 

9. NEDTURS HUD (ikke umiddelbart nogen latinsk benævnelse at finde ;) ) Der er rigtig mange, som oplever hormonelle ubalancer i kroppen efter en fødsel, og det kan føre til alskens nedture i huden. Alt fra mørke pigmenteringer i ansigtet, store knopper eller bylder på ryggen, talgknopper på f.eks. overarmene, rødme, udslæt og karsprængninger. Og hvis du tidligere har lidt af eksem, kan du risikere at det blusser voldsomt op efter fødslen. Så, hvis du troede dine hormoner bare gik i fuldkommen balance igen så snart du har født, så må jeg skuffe dig og sige, at det gør de altså ikke.

 

Nå... Men når alt det er skrevet... Så vil jeg sige, at selvom det hele skulle være væltet nedover mig på en gang (jeg er slet ikke gået fri fra dem alle), så ville det STADIG være det hele værd, at stå med en lille baby i armene. Det er rer smart sat sammen, at de er så søde når det eneste der sker de første par måneder er eat, sleep, shit repeat ;)

Af Clara Kløvedal Haugaard

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments